Kamik: Vi har ikke gjort noget forkert
Erik Brogaard fra Nuuk Købmandshandel, der ejer Kamik, skal tirsdag eftermiddag mødes med dyrlægen i selvstyret for at høre, om hans butik har overtrådte fødevareregler
Det er en fåmælt direktør Erik Brogaard fra Nuuk Købmandshandel, der ejer Kamik, som Sermitsiaq.AG har snakket med efter beskyldninger om salg af datoudløbne madvarer.
Det sker, efter at dyrlægen i Nuuk i weekenden blev orienteret om, at Kamik Centermarked på Radiofjeldet i Nuuk sælger madvarer, der har overskredet sidste salgsdato.
- Vi har ikke gjort noget forkert. Alligevel er jeg nu på vej hen til dyrlægen for at få en forklaring. Vi retter naturligvis ind, hvis vi ikke har fulgt reglerne, siger Erik Brogaard til Sermitsiaq.AG.
Læs "Forbrugerrådet: Ikke graverende fejl"
Læs "Kamik anmeldt for salg af gammelt mad"
- Vi har her på redaktionen efter vores første artikel mandag morgen fået en henvendelse fra en anden af jeres tidligere medarbejdere i samme butik på Radiofjeldet. Kvinden, som ønsker at være anonym, fortæller, at hun genkender historien om madvarer, som for eksempel bliver tøet op og solgt på ny efter sidste udløbsdato. Er det noget du kan be- eller afkræfte?
- Ingen af delene, svarer Erik Brogaard.
Kilden, der i første omgang tippede Sermitsiaq.AG om de for gamle madvarer, har påstået historien med billeder fra fryserummet hos Kamik og anmeldt forholdet om de gamle madvarer til Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.
Atuisoq har bekræftet at have kendskab til anmeldelsen.