Annonce
Jul på det gamle sygehus
Regionslæge Hans Chr. Florian Sørensen fortæller om julenpå regionssygehuset i Tasiilaq.
Julen er traditionernes fest – også på et sygehus. Det fortæller regionslæge Hans Chr. Florian Sørensen, der nu har arbejdet på regionssygehuset i Tasiilaq gennem 33 år.
Annonce
– Julen på sygehuset har foregået på nogenlunde den samme måde i alle de år, jeg har været her – med nogle få ændringer, siger Hans Chr. Florian Sørensen.
– Det er aldrig for sjov, at man tilbringer julen i en sygeseng på sygehuset, når man burde tilbringe julen sammen med familien. Så selvfølgelig prøver vi på at gøre det så tåleligt som muligt. Det er da det mindste, vi kan gøre.
Hans Chr. Florian Sørensen har skrevet en beretning om julen på sygehuset i Tasiilaq, hvor han med egne ord fortæller om forberedelserne til juleaften og juleaftensdag:
Travlhed før juleaften
Juleaftensdag i Tasiilaq. Alle er feststemte, og mange gaver er allerede uddelte.
Kommunens juletræ er tændt. Hvis det ellers ikke er blæst omkuld. I det korte dagslys ser man folk gå hastigt rundt, på kryds og tværs, i gaderne, alle med et mål. Familie og venner skal besøges. Børnene - og nogle af de voksne - har nissehuer på.
Lidt i klokken 2 om eftermiddagen ser man, at strømmen af mennesker går i en retning. Det er ned imod sygehuset.
Medarbejdere på sygehuset med deres familie trækker ind i sygehusets forhal, hvor der er et fint pyntet juletræ. Juletræet er pyntet af portørerne og aftenvagten fra dagen i forvejen. Det er flot. Sygehusets gange er også pyntet op. Der hænger farvestrålende bånd på kryds og tværs ned fra loftet. Der er lysende julestjerner i hvert andet vindue - det er også portørernes værk.
Julestjernen har vi virkelig haft glæde af i den mørke december måned. Nå, men nu er det så juleaftensdag kl. 14 i Sygehusets forhal. Masser af forventningsfulde børn og deres forældre. Virkelig mange i nationaldragt og andre i almindeligt pænt tøj.
Der bliver sunget og gået omkring juletræet. For år tilbage var det chefdistriktslægen, der holdt en tale på dansk, som ikke alle forstod. Den handlede om sammenhold, og alt det gode medarbejderne havde gjort.
Nu er talen på grønlandsk og handler mere om, at vi skal glæde os og at vi gerne vil gøre noget for børnene. Det er nok også bedre, og det vinder mere genklang hos de fremmødte. En ting var dog væsentligt bedre for år tilbage.
Air Greenland plejede at lande på sygehusets helipad kl. 14 - så steg julemanden ud med sin sæk fyldt med slikposer til børnene. Den attraktion var virkelig værdsat. Men nu er det vist kun i Nuuk, Air Greenland mener at have råd til den slags.
Nu til dags kæmper Julemanden sig op ad trappen fra kælderen til sygehusets forhal, hvor han banker hårdt på den tunge metaldør og spørger, om der er børn tilstede? Børnene svarer højt og forventningsfuldt bekræftende…. Derefter spørger Julemanden, om det så også er artige børn? Dertil er svaret lidt mere tøvende.
Julemanden deler slikposer ud til alle de fremmødte børn. Der er ingen smalle steder. For en gangs skyld er der gavmildhed, glæden ved at give og glade børn med stjerner i øjnene. Alt sammen overstået på mindre end en time.
Bagefter går medarbejderne lidt rundt på afdelingen og hilser på de få indlagte patienter, der får en gave fra sundhedsvæsnet. Det er som regel en termokaffekop. Det er næsten det samme hvert år. Ikke nogen dårlig gave, men særlig fantasifuld er den ikke.
Der er masser af juleknas og slik, køkkenet serverer stegt and og grønlandsk mad til patienter og personale. De, der har fri, haster afsted og juler videre hjemme hos familien. Og sådan går det hvert år.«
Af regionslæge Hans Chr. Florian Sørensen