Jo dårligere bolig, jo mindre huslejestigning

A/S Boligselskabet Ini opgør huslejen i 2013 på en helt ny måde

På grund af de fleste boligers sølle tilstand bliver huslejestigningerne i Nuuk på én til fire procent. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Først en god nyhed: Huslejestigningerne i selvstyrets udlejningsboliger i Nuuk i 2013 er for langt de fleste lejere meget beskedent – et sted mellem en og fire procent.

Så en dårlig nyhed: Den lave huslejestigning skyldes, at mange af selvstyrets udlejningsboliger i Nuuk er saneringsmodne.

I disse dage dumper et brev ind gennem brevsprækken hos lejerne i selvstyrets boliger, administreret af A/S Boligselskabet Ini, og brevet indeholder et budget for boligafdelingen og en varsling om huslejestigning i den enkelte lejlighed fra nytår.

Med budgettet følger også en karakteristik af boligerne, som er delt op i fire farvekategorier: Fra grøn over blå og gul til rød. (Se nedenstående faktaboks).

Huslejestigningen i 2013 er for første gang fastsat ud fra boligens farve, altså stand: De bedst boliger får den højeste stigning; de ringeste boliger den mindste stigning.

Derfor kan der være forskel på huslejen, selv indenfor samme boligafdeling.

Det er for eksempel tilfældet på Radiofjeldet i Nuuk med 580 boliger i forskellig stand: Høje blokke mod fjorden, lave blokke i midten, rækkehuse mod byen.

Læs også "Huslejestigninger på vej i hele landet"

Et eksempel
Et konkret eksempel fra Radiofjeldet.

Lejeren i en 2-værelses lejlighed på 50 kvadratmeter betaler i dag 2.339 kroner i husleje (dertil kommer betalingen for vand og varme).

Fra 1. januar stiger huslejen med 32 kroner til 2.371 kroner.

Men stigning på blot 32 kroner skyldes lejlighedens stand, og i en karakteristik af boligen på Radiofjeldet skriver A/S Boligselskabet Ini til lejeren:

"Generelt er vedligeholdelsestilstanden i afdelingen (Radiofjeldet med 580 boliger, red.) lav, og afdelingen har p. t. flere boliger, der kan betragtes som kritiske. Afdelingen lider af skimmelsvamp og vedligeholdelsesefterslæb.

De primære problemstillinger i boligafdelingen er dårligt udførte klimaskærme og badeværelser fra bygningens oprindelse. Dette medfører ofte vandindtrængen og dermed følgeskader. Boligerne kan ikke forbedres, før der er sparet op hertil i boligafdelingen. Mange beboere må derfor forvente at skulle bo i utidssvarende boliger i længere tid".

Administrationsvederlaget på årligt 4.320 kroner til A/S Boligselskabet Ini og kapitalafkastet på årligt 1,5 procent til ejeren, Grønlands selvstyre, stiger til gengæld ikke i 2013.

Derfor bliver samtlige 32 kroner fra huslejestigningen i lejligheden på Radiofjeldet brugt til vedligeholdelse og renovering af boligen, blandt andet til bekæmpelse af skimmelsvamp.

Halvt op
Der skal, for at mætte den indre svinehund, noteres, at Naalakkersuisuts medlemmer og selvstyrets topchefer i Nuuk får den største huslejestigning af os alle.
Huslejen i de 15 attraktive tjenesteboliger, spretd rndt i byen, stiger med op til 50 procent.

Bemærk, at denne artikel stammer fra Nuuk Ugeavis fra den 3. oktober. Derfor er der vinklet lokalt på Nuuk.

Faktak: Hvilken farve har din bolig
Konsulentfirmaet COWI har delt landets boliger op i fire kategorier med hver sin farve.
Kategori A er Grøn: Boligen er i god stand, og huslejestigningen bliver på op til 8 procent – eller i gennemsnitligt 180 kroner. (Men ak, der er ingen af selvstyrets boliger i Nuuk i den grønne kategori).
Kategori B er Blå: Boligen er i middelgod stand, og huslejestigningen bliver på 4-6 procent – eller i gennemsnit 100 kroner. (Med ak, de fleste blå boliger findes i Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat, mens nogle stykker ligger Aasiaat og Qeqertarsuaq).
Kategori C er Gul: Boligens stand er lidt under middel, og huslejestigningen bliver 2-4 procent – eller i gennemsnit 60 kroner. (Mange boliger i Nuuk er i den gule kategori).
Kategori D er Rød: Boligen er i dårlig stand, og huslejestigningen bliver 0-2 procent – eller i gennemsnit 20-40 kroner. (Der er rigtig mange boliger i Nuuk i denne kategori).

Kilde: "Faktarapport – byer" 2011, udarbejdet af konsulentfirmaet COWI

Powered by Labrador CMS