Mandag fik formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), overrakt fortjenstmedaljen Nersornaat i guld.
Medaljen blev tildelt af formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, der i en pressemeddelelse oplyser, at medaljen gives for Jens-Frederik Nielsens politiske arbejde.
Han blev Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer i 2020 og valgt som formand for Demokraatit samme år. I 2025 blev han Formand for Naalakkersuisut.
Kielsen roste Jens-Frederik Nielsens evner som politisk leder i sin tale:
– Du har været en fremtrædende og markant skikkelse i vores samfund og som medlem af Naalakkersuisut har du været med til at forme en række vigtige politikker, der har haft en direkte indvirkning på vores fællesskaber. Ikke mindst under den komplekse geopolitiske og udenrigspolitiske situation i Grønland har du udvist en evne til at skabe sammenhold.
Annonce
– Din evne til at navigere i det komplekse politiske miljø har været en inspiration for os alle. Du har ikke kun været en stærk stemme for Grønland, men du har også været en brobygger, der har skabt en platform for samarbejde mellem forskellige lande og aktører. Du har formået at samle folk fra forskellige baggrunde og dermed skabt et mere inkluderende og dialogsøgende miljø, hvor end du færdes, lød det blandt andet fra Kim Kielsen.
Din evne til at navigere i det komplekse politiske miljø har været en inspiration for os alle. Du har ikke kun været en stærk stemme for Grønland, men du har også været en brobygger, der har skabt en platform for samarbejde mellem forskellige lande og aktører. Du har formået at samle folk fra forskellige baggrunde og dermed skabt et mere inkluderende og dialogsøgende miljø, hvor end du end du færdes.
Jens-Frederik Nielsen med sin familie under mandagens overrækkelse.Foto: Bureau for Inatsisartut
Ifølge bestemmelserne om Nersornaat i guld kan medaljen kun uddeles én gang årligt. Guldmedaljer tilhører Selvstyret og skal ved død leveres tilbage til Selvstyret.