Jens-Frederik Nielsen: De berørte kvinder er i mine tanker

Folketinget har vedtaget lov om godtgørelse til de berørte kvinder for antikonceptionssagen, bedre kendt som spiralsagen. Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen giver udtryk for, at hans tanker i dag går til de berørte kvinder.

- I dag er mine tanker hos de kvinder, der blev udsat for overgreb i spiralsagen. Det skriver formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen dagen før offentliggørelsen af rapporter, der vedrører spiralsagen.
Offentliggjort

- I dag er mine tanker hos de kvinder, der blev udsat for overgreb i spiralsagen.

Sådan lyder det fra formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), i et opslag på det sociale medie Facebook torsdag formiddag.

Folketinget har i dag vedtaget godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, som fik opsat spiral uden tilstrækkeligt viden eller samtykke.

I et opslag på det sociale medie udtrykker formanden for Naalakkersuisut medfølelse til de kvinder, der har oplevet smerte, sorg og tvivl i forbindelse med spiralsagen. 

- I dag træffer Folketinget den endelige beslutning om godtgørelse til de berørte kvinder. Det er en vigtig dag. Men det er også en dag, der vækker mange følelser. For ingen økonomisk godtgørelse kan gøre det skete ugjort. Penge kan ikke give tabte muligheder tilbage. De kan ikke fjerne sorgen eller de ar, som nogle har båret med sig gennem et helt liv, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Det er sket for sent

- Både undskyldningen og godtgørelsen er kommet alt for sent. Nogle af kvinderne nåede aldrig at opleve denne anerkendelse. Det gør ondt at tænke på. Derfor håber jeg også, at vi i dag husker menneskene bag spiralsagen. Hver enkelt kvinde har sin egen historie. Sit eget liv. Sine egne oplevelser og konsekvenser, siger han og fortsætter:

- I har kæmpet. I har fortalt. I har insisteret på at blive hørt, også når det har været svært.

I morgen bliver rapporter om de menneskerettighedsaspekter i spiralsagen offentliggjort. 

Powered by Labrador CMS