Jeg ville selv foretrække aktiv dødshjælp

Skal aktiv dødshjælp være en mulighed for uhelbredeligt syge mennesker?

Det er et af de spørgsmål, der ofte deler vandene, og som Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit ønsker en forespørgselsdebat om. Derfor rejser han spørgsmålet som et af de første dagsordenspunkter, når Inatsisartut starter sin forårssamling fredag.

En mulighed i forhold til, om man ønsker aktiv dødshjælp kunne være en form for livstestamente, hvori man – mens man er sund og rask – tager stilling til, hvordan man vil behandles, hvis man en dag står i en situation, hvor man er ramt af en uhelbredelig sygdom.

Ønsker man livsforlængende behandling for enhver pris? Ønsker man aktiv dødshjælp. På den måde vil man være medbestemmende, ligesom man i dag kan tage stilling til organdonation, anfører Jens-Frederik Nielsen, der mener, at aktiv dødshjælp kun skal være en mulighed for uhelbredeligt syge mennesker.

Erkender dilemma

Han erkender, at spørgsmålet om retten til aktiv dødshjælp rejser en række dilemmaer. Men finder det vigtigt, at et så eksistentielt spørgsmål bliver grundigt debatteret i befolkningen inden en eventuelt lovgivning herom. Samt hvilke muligheder er der er for at forbedre den lindrende indsats med de nuværende ressourcer i sundhedsvæsenet.

Jeg har selv tænkt meget over spørgsmålet og er kommet frem til, at jeg ikke har lyst til at ligge uhelbredeligt syg i en seng de sidste år af mit liv. Jeg ville vælge aktiv dødshjælp, siger Jens-Frederik Nielsen, der anerkender, der kan være forskellige handlinger .

Inatsisatut har tidligere debatteret spørgsmålet tilbage i 2018. Det førte til udgivelsen af en ekspertrapport i 2020, der overordnet anbefaler større fokus på den lindrende indsats for uhelbredeligt syge og ikke er aktiv dødshjælp.