Borgmester i opråb til Naalakkersuisut om Narsarsuaq

Naalakkersuisut må komme på banen og få afklaret forhold omkring blandt andet servicekontrakter og sundhedsvæsenet i Narsarsuaq, lyder det fra borgmester i Kommune Kujalleq.

- Så længe vi ikke ved, hvordan forholdene uden for kommunens ansvarsområde skal håndteres fremover, kan vi ikke arbejde videre med vores egne indsatser. Derfor vil jeg kraftigt opfordre Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede (IA) til at begynde arbejdet inden for sit ansvarsområde nu, så Narsarsuaqs fremtid kan sikres for borgerne venter, siger Malene Vahl Rasmussen (D), borgmester i Kommune Kujalleq.
Offentliggjort

Narsarsuaq står foran store forandringer, da bygdens lufthavn i den kommende tid vil blive omdannet til en heliport i forbindelse med åbningen af den nye lufthavn i Qaqortoq.

Borgmester i Kommune Kujalleq, Malene Vahl Rasmussen (D), kommer nu med et opråb til Naalakkersuisut om at komme på banen og arbejde videre med forhold, der ligger uden for kommunens ansvarsområde:

- Når lufthavnen lukker, vil Greenland Airports kun stå for driften af heliporten. Hotellet vil blive forladt, og det er endnu uvist, hvad det fremover skal bruges til, udtaler borgmesteren i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Hvis der nu skal laves planer for boligforhold, servicekontrakter, sundhedsvæsenet samt andre offentlige virksomheder med forsyningspligt, er det nu Naalakkersuisoq må handle hurtigt. Det handler om borgernes og deres familiers liv.

Kraftig opfordring

Ifølge borgmesteren har kommunen fra begyndelsen af det nye år overtaget ansvaret for sikkerhed, vejvedligeholdelse, snerydning samt kloakering som kommunale opgaver. Beslutning om fremtiden for daginstitution og skole vil til sommer blive truffet på baggrund af antallet af brugere:

- Så længe vi ikke ved, hvordan forholdene uden for kommunens ansvarsområde skal håndteres fremover, kan vi ikke arbejde videre med vores egne indsatser. Derfor vil jeg kraftigt opfordre Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede til at begynde arbejdet inden for sit ansvarsområde nu, så Narsarsuaqs fremtid kan sikres for borgerne venter, siger Malene Vahl Rasmussen.

Sermitsiaq arbejder på at få en kommentar til kritikken fra naalakkersuisoq.

Powered by Labrador CMS