- Jeg lukkede mig fuldstændig inde

Ivalo Amassen er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut. 

Hendes udgangspunkt i arbejdslivet er hendes ønske om at hjælpe andre mennesker. Det fik hende til at glemme sig selv.

- På min tidligere arbejdsplads arbejdede vi sidste år på en sag som indebar, at vi ventede på at politiet skulle komme hen til et hjem. Vi ventede i lang tid og en vred mand gik ud af hjemmet og forbi os, hvor han kastede noget fra sig. Det viste sig at være en kniv.

- Efter jeg var kommet hjem, begyndte jeg at få flashbacks af fortællinger om seksuelt misbrug af børn og drab, fra en tidligere ansættelse. Det var meget detaljerede fortællinger, som jeg ikke sørgede for at sætte grænser for. Jeg var ikke engang til supervision, og episoden sidste år sendte mig direkte tilbage til den tid, fortæller Ivalo Amassen om årsagen til sin angst.

På sin tidligere arbejdsplads, var der også risiko for, at de ansatte – udover de tunge sager – blev udsat for trusler og voldsomme reaktioner fra klienter, som Ivalo og hendes kolleger brugte enorme kræfter på at berolige.

På gaden var der risiko for at blive nedstirret eller få skældud.

Den dag med manden og kniven, kammede det over for Ivalo. Hun lukkede sig fuldstændig inde, kunne kun komme ind på arbejde, hvis hun kørte i bil eller taxa og hun kunne slet ikke gå på vejen, medmindre hun fulgtes med sin kæreste.

- Jeg lukkede mig selv inde. Det var som om, at nogen bare kunne komme ind, så yderdøren var låst hele tiden. Jeg låste døren helt automatisk, fordi jeg var så bange.

Måtte finde styrke til at gå ud

Ivalos angst for at komme ud, betød at hun skulle bruge rigtig lang tid på at komme ud ad døren, medmindre hun havde forberedt sig i forvejen.

- Jeg vidste, hvornår jeg skulle møde ind på arbejde, så jeg brugte tid på at samle styrke til at komme ud. Det har jeg brugt masser af kræfter på. Det kommer stadig en gang i mellem, siger hun.

En dag blev hun indkaldt til et møde på arbejdet, efter at hun og en kollega havde arbejdet på en akutsag. Hendes leder forklarede, at en vred mand havde ledt efter Ivalo.

- Efter den episode fik jeg også lyst til at låse mit kontor, når jeg sad og arbejdede. For hvad hvis der kom nogen ind? Hvad skulle jeg gøre? Det har trøstet lidt, at vi er forpligtede til at melde det, hvis vi bliver udsat for trusler. Men arbejdspladsen var ikke længere tryg for mig. Jeg blev angst og ønskede ikke at være alene på arbejde. Jeg blev bange for at være alene, når en kollega skulle ud.

Opsagde sin stilling

Ivalo mistede energien fuldstændig. Hun kunne ligge i sengen hele dagen, og gråden kunne komme som et lyn fra en klar himmel. Når hun blev overmandet af angsten, begyndte hun at tænke på, »Hvad nu, hvis det gik ud over børnene«, og andre mørke spørgsmål.

- Det er første gang i mit liv, at jeg har været så bange. Jeg kunne ikke gå alene. Jeg sov næsten ikke og vågnede ved den mindste lyd. Jeg sov nok en time ad gangen, fortæller hun.

I dag prøver Ivalo at berolige sig selv, når hun bliver bange på den måde.

- Jeg kan mærke i min krop, hvordan jeg begynder at svede, bare ved at tale om det. Jeg får hjertebanken og min vejrtrækning føles ikke rigtig, siger hun.

Ivalo Amassen valgte derfor at opsige sin stilling, og hun har sidenhen fået nyt arbejde, hvor hun får rigtig god hjælp.

Inden hun opsagde sin stilling, tog hun til lægen og blev sygemeldt på grund af angst og stress.

- Jeg valgte at opsige min stilling fra dag til dag, fordi jeg kunne se, at det ikke var sundt for mig. Jeg vidste det jo godt, men min lyst til at hjælpe og vejlede andre, gjorde at jeg fortsatte. For jeg ville hjælpe børn og familier, og jeg fortsatte selvom jeg vidste, at det ikke var godt for mig.

Hun har et råd, som hun håber relevante arbejdspladser vil tage til sig.

- Det er enormt vigtigt, at der er adgang til psykolog eller supervision på den slags arbejdspladser, for er der løbende adgang til hjælp, kan man forebygge eventuelle psykiske overbelastninger, udtaler Ivalo Amassen, der understreger, at hun ellers fik psykologhjælp fra sin tidligere arbejdsplads.

Hun nåede at komme til nogle samtaler, men endte med at stoppe, da det ikke gav mening for hende. I stedet er hun begyndt at sy perler igen for at distrahere sig selv fra sine tanker.

- Nu har jeg det så fint, at jeg kan lade være med at låse døren, og jeg går meget på arbejde. Da jeg begyndte at sove ordentligt, vågnede jeg forskrækket over at jeg havde sovet fem timer i streg.

- Jeg er virkelig glad for mit nye arbejde, og jeg har det meget bedre. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil komme over min angst, men jeg håber, at jeg får det godt igen, slutter Ivalo Amassen.