Jordskælvsramte

Island tilbyder Grønland hjælp

Den islandske udenrigsminister har udtrykt sin medfølelse og bekymring over de ramte i katastrofeområdet, og tilbyder Grønland assistance.

Suka Frederiksen har i dag talt med den islandske kollega, der gerne vil yde hjælp til Grønland.
Offentliggjort

- Jeg har i dag fortalt min grønlandske kollega Suka K. Frederiksen, at Island står sammen med Grønland og vi er klar til at hjælpe og yde assistance, udtaler Gudlaugur Thór Thórdarson ifølge en pressemeddelelse som Naalakkersuisut har udsendt.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Suka K. Frederiksen udtaler på den baggrund:

- Jeg værdsætter meget min kollega og den islandske udenrigsministers opkald i dag, det er meget påskønnet at den islandske regering og befolkning tænker på os og tilbyder os ekstra ressourcer og assistance hvis der er behov for det. Det er rart at vide at man har nære forbindelser og venner, og det viser at gode relationer til vores naboer er afgørende i svære tider”.

Ingen udlændinge ramt

Suka K. Frederiksen oplyste desuden at, indtil videre er der ingen meldinger om at udenlandske borgere eller turister skulle have været involveret i de områder som har været hårdest ramt og at meldingerne fra Island er blevet videreformidlet til resten af Naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS