ny koalition
Inuit Ataqatigiit havde flere kompromisser klar
Inuit Ataqatigiit, der sammen med Partii Naleraq nu danner opposition, har haft flere kompromisser klar i forhandlingerne om en ny koalition
Forhandlingsleder i koalitionsforhandlingerne og formand for Siumut Kim Kielsen lægger ikke skjul på, at det var uran, der afgjorde koalitionsforhandlingerne.
Men Inuit Ataqatigiit har haft flere kompromisser klar.
- Inuit Ataqatigiit har haft flere kompromisser klar. Med hensyn til uran har vi både foreslået at lade det nye Inatsisartut tage beslutning om behovet for en folkeafstemning, eller at befolkningen ved en folkeafstemning kunne svare på flere spørgsmål, blandt andet om en ny mulig øvre grænse, som Siumut foreslår.
Det skriver formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig i en pressemeddelelse.
Læs: Uran afgjorde koalitionsforhandlingerne
Læs: Siumut, Atassut og Demokraterne danner koalition
Sara Olsvig skriver videre, at Inuit Ataqatigiit har gået til forhandlingerne med et reelt ønske om samarbejde:
- Inuit Ataqatigiit ønsker koalitionen et godt og frugtbart samarbejde til gavn for hele landet og for alle erhverv. Vi ser frem til i den nærmeste tid at indlede samarbejde med koalitionen om finansloven for 2015, der bør tage udgangspunkt i de seneste dystre tal.
Derudover ser Inuit Ataqatigiit frem til at indgå brede forlig omkring infrastrukturen, økonomiske reformer og rammerne for erhvervslivet, fremhæver partiformand Olsvig.
Læs: Sermitsiaq.AG-direktør: Den nye koalition kan få problemer
Læs: Overraskende fællesmøde midt i koalitionsforhandlingerne