Interview med Nathanielsen: Hvorfor kommer ny forklaring om uenig ekspertgruppe først nu?
Ifølge Nathanielsen var det vigtigt for hende at have en klar plan for, hvordan de to rapporter skulle håndteres, inden hun fortalte offentligheden om uenigheden i ekspertgruppen.
- Vi skulle først tale med forskerne, om de var okay med, at vi gjorde det på den måde, og så skulle vi finde nogen til peer review. Det har vi nu, og derfor er jeg konfortabel med at kunne gå ud oggive en forklaring, men også en slutdato for, hvornår vi regner med at kunne komme med noget. Det kan vi medio maj, siger Naaja H. Nathanielsen.
Foto: Oscar Scott Carl
5. februar lød meldingen fra naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen (IA), at ekspertgruppen, som blandt andet har skullet vurdere om spiralsagen kan betegnes som et folkemord, have afleveret sin rapport, og nu ventede kun oversættelse og en intern proces, inden rapporten kunne offentliggøres.
En ny og helt anden melding er torsdag kommet fra naalakkersuisoq om, at ekspertgruppen har delt sig i to og afleveret to rapporter i stedet for én på grund af faglige uoverensstemmelser.
To ud af gruppens fire medlemmer forlod gruppen i henholdsvis december og januar, og de to har fået lov at aflevere deres egen rapport på dansk.
Hvorfor fortalte Nathanielsen ikke om de to rapporter?
Sermitsiaq har spurgt naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen (IA), hvorfor hun har holdt oplysningerne om de to rapporter tilbage for offentligheden:
- Vi havde lige brug for en snak i departementet om hvordan vi forholdt os. Vi skulle også have talt med forskerne, om de var
med på, vi lavede et peer review, siger Naaja H. Nathanielsen.
Hun henviser her til, at hun har besluttet, at de to rapporter skal underkastes såkaldt peer review, hvor de vurderes af andre forskere.
Hun siger, at hun ville have en klar plan i stedet for at gå ud med drypvise meddelelser:
- Vi
skulle først tale med forskerne, om de var okay med, at vi gjorde det på den
måde, og så skulle vi finde nogen til peer review.
- Det har vi nu, og derfor er jeg komfortabel med at kunne gå
ud og give en forklaring, men også en slutdato for, hvornår vi regner med at
kunne komme med noget. Det kan vi medio maj, siger Naaja H. Nathanielsen.
Ikke en Naalakkersuisut-beslutning
Er det bragt op i Naalakkersuisut, eller er det noget du
træffer beslutning om?
- Jeg har truffet beslutning om, at det her er måden vi
håndterer det på, men jeg har selvfølgelig vendt det med mine kolleger i
Naalakkersuisut.
- Der ligger ikke et dokument med en afgørelse på det, men jeg
har haft det oppe og vende og har givet orienteringer til dem, og her til morgen
kommer der også en orientering til Inatsisartut-udvalget, så de også er
orienterede om den her proces, siger Naaja H. Nathanielsen og fortsætter:
- Fra min stol har det handlet om at sikre, at den debat, der
kommer som følge af de rapporter, ikke bliver om, hvorvidt rapporterne kan
anfægtes fagligt, men det bliver på indhold.
Forskelle på rapporter
Naaja H. Nathanielsen vil ikke kommentere på, om konklusionerne i de to rapporter er meget forskellige, men siger dog:
- Jeg har ingen intention om at holde på den her viden. Jeg er
ved at sprænges af lyst til, at vi kan snakke om det her, men jeg mener, at det
nytter ikke noget, at det bliver en diskussion om, at der står noget forkert, eller om det er forkert metodisk.
- Men de er selvfølgelig forskellige, for de er blevet uenige. Det er klart, at de er uenige om noget faglighed.
Beslutning truffet før valgudskrivelse
Det bliver antydet, at I skulle tilbageholde rapporterne på grund af
valget. Hvis siger du til det?
- Beslutningen om at lave peer review er truffet, før valget
blev udskrevet.
- Vi har vidst, at der var en udfordring her siden december, hvor et medlem af ekspertgruppen træder ud,
hvor vi aftaler, at vedkommende kan aflevere et bidrag separat, for vi har ikke
ønske om at knægte nogens udtryk eller bidrag.
- Der træder den næste ud i januar, og så har vi en diskussion
om, at de to gerne ville gøre det sammen, siger Naaja H. Nathanielsen og fortsætter:
- Den her proces har sådan set stået på længe før valget, og
håndteringen af den har stået på længe før valget, så det har ikke nogen
sammenhæng med valget, og det har ikke noget sammenhæng med det der skete
geopolitisk og i forhold til USA’s fokus på Grønland.
- Det har rent og skært været for mit vedkommende et forsøg på
at lande en faglig uenighed på en måde, som ikke bliver en showstopper for det
arbejde der er lavet af alle fire eksperter.