Ingen forklaring på forsinkelsen
Siumut, Atassut og Partii Inuit har brug for flere dage, inden de kan præsentere en koalitionsaftale
Koalitionsforhandlinger er stadig i gang, men de nye medlemmer af Naalakkersuisut og koalitionsaftalen bliver ikke præsenteret fredag. Det var ellers planen, at aftalen skulle underskrives fredag.
Det fortalte partier tirsdag på et pressemøde.
- Vi bliver ikke klar til at kunne fremlægge det nye regering og dermed koalitionsaftalen i morgen fredag, da vi har valgt at bruge lidt mere tid end først antaget, meddeler Siumut-formand Aleqa Hammond.
Læs "Koalitionsdannelsen er forsinket"
Ingen uro
Hun vil dog ikke komme ind på, hvorfor forhandlingerne tager længere tid.
- Alt går som det skal, og vi melder ud, når alle formelle processer og det endelige regeringsgrundlag foreligger. Dette præsenterer vi sammen med det hold, der skal styre landet ind i fremtiden og være landets ledelse fremover, siger Aleqa Hammond.