Inatsisartut kan udskrive valg tirsdag
Når Inatsisartut mødes til Vintersamling tirsdag, vil valg til Inatsisartut være på dagsordenen. Forslaget fra fire partier, der blev offentliggjort tidligere i dag med kravet om valg, er allerede sat på dagsordenen på samlingens første dag.
I morgen, tirsdag, skal Inatsisartut-medlemmerne drøfte, om der skal ske valg til Inatsisartut. Punktet er det første på dagsordenen og det 1., 2. og 3. behandles med det samme. Dermed kan valget altså udskrives tirsdag.
- På vegne af Inuit Ataqatigiit, Demokraatit, Partii Naleraq og Atassut skal vi hermed fremlægge forslag til Inatsisartutlov om ekstraordinært valg til Inatsisartut, skriver de fire partier i deres forelæggelsesnotat.
Formandskabet i Inatsisartut modtog forslaget fra de fire partier om valg tidligere i dag, mandag, og har altså valgt at sætte det på dagsorden i morgen tirsdag.
Det er op til Inatsisartut-medlemmerne at tage stilling til, om der skal udskrives valg til Inatsisartut i utide.
- Landet har brug for at bygge broer, og situationen lige nu er uholdbar, derfor fremlægger vi denne lovforslag. Vi kan ikke undgå et valg, da det politiske situation er uholdbar, påpeger de fire partier i deres forelæggelsesnotat, som tidligere i dag, mandag bedt formandskabet i Inatsisartut om at optage et lovforslag til behandling på Vintersamlingen.
De fire partier bag forslaget har flertal i Inatsisartut, og kan altså vedtage forslaget om at udskrive valg, hvis de alle stemmer for.