IMAK om mere engelsk i folkeskolen: Det er et killer language

Engelsk er det globale fællessprog, og derfor skal det – sammen med grønlandsk – styrkes i folkeskolen.

Det besluttede Inatsisartut i sidste uge. En beslutning, IMAK (lærernes fagforening i Grønland) er både enig og uenig i, for mens bakker op om, at grønlandsk skal styrkes, er de nervøse for, hvilke konsekvenser mere engelsk undervisning kan få.

- Der er virkelig mange børn, der taler engelsk, og det grønlandske sprog kan være i fare på grund af det.

- Vi er nødt til at styrke det grønlandske sprog i folkeskolen markant, hvis vi ikke skal miste vores sprog, siger Elna Heilmann, forkvinde i IMAK.

LÆS OGSÅ

Inatsisartut tager skridt imod engelsk som første fremmedsprog

Med beslutningen har Inatsisartut taget første skridt imod, at engelsk bliver første fremmedsprog. Oqaasileriffik (sprogsekretariatet) har advaret imod, at en for hurtig indførsel af engelsk som første fremmedsprog kan skade det grønlandske sprog. En bekymring IMAK deler:

- Med hensyn til, at engelsk skal være første fremmedsprog, synes vi, at man skal være meget påpasselig, og at det skal undersøges ordentligt, før man tager en beslutning. Vi tror, at engelsk kan være farligt for os i Grønland, fordi det overtager. Som man siger: Det er et killer language (dræbersprog, red.).

Et killer language er et dominerende sprog, der fortrænger eller udrydder et andet sprog, fordi flere og flere skifter til det.

Flere lærere og bedre arbejdsmiljø

Inatsisartut var da også enig i, at grønlandsk skal være første prioritet. Og her er der flere steder, hvor man kan sætte ind, mener Elna Heilmann.

Først og fremmest kurser og videreuddannelse for lærerne.

- I dag har vi stor lærermangel, og det påvirker næsten hele kysten, siger hun.

Elna Heilmann peger for eksempel på, at de fleste skoler prioriterer at have uddannede lærere på det mellemste og ældste trin, og derfor bliver det yngste trin nedprioriteret, hvor eleverne ikke har lærere, som er uddannet i at undervise i grønlandsk.

- Og det påvirker jo selve fundamentet, siger hun.

Men der bliver færre og færre ansøgere til læreruddannelsen, og derfor skal der gøres en indsats for at gøre det mere attraktivt at blive lærer.

- Og det er jo forståeligt, at de unge ikke vil tage en læreruddannelse, fordi forholdene i folkeskolen er forfærdelige.

- Og det er derfor, vi er nødt til at gøre noget for folkeskolen. Så det er kurser, men også at man lokalt i kommunerne gør noget ved arbejdsmiljøet.

Lærerne er ikke forberedte

Inatsisartut besluttede torsdag 16. april, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en handlingsplan for en styrkelse af såvel grønlandsk- som engelskundervisningen i folkeskolen med henblik på, at det grønlandske sprogs status og anvendelse styrkes og bevares.

Elna Heilmann fastslår, at det er vigtigt at inddrage alle brugerne i undersøgelsen af, hvordan man styrker engelskundervisningen uden at skade det grønlandske sprog.

Helt lavpraktisk vil det også betyde en stor omvæltning for de lærere, der til dagligt underviser i folkeskolen.

Hvis engelsk bliver det første fremmedsprog, er lærerne klædt på til at undervise så meget på engelsk?

- Nej, det er de ikke. Det mener vi ikke, siger Elna Heilmann.

Handlingsplanen skal foreligge senest ved forårssamlingen 2027.