kommunalvalg
IA'er forsvarer Asii Chemnitz Narup
Malene Lynge fra Inuit Ataqatigiit i Sermersooq undrer sig over Jens-Erik Kirkegaards kritik mod borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup
Som Sermitsiaq.AG skrev sidste uge, så beskyldte Jens-Erik Kirkegaard (S), der er kandidat til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq, borgmester Asii Chemnitz Narup for at have været for 'passiv'.
- Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup (IA), har været for passiv til at finde nye investorer til udvidelsen af landingsbanen i Nuuk, sagde han blandt andet.
Læs: S-politiker angriber Asii: Du har været for passiv
Ønsker ikke udvikling
Nu forsvarer medlem af kommunalbestyrelsen Malene Lynge (IA), Asii Chemnitz Narup. Hun undrer sig over Jens-Erik Kirkegaards kraftige kritik mod borgmesteren.
- Jeg husker tydeligt det Naalakkersuisut Jens-Erik Kirkegaard var en del af, og som absolut ingen udvikling ønskede for Nuuk, tværtimod, skriver Malene Lynge i en pressemeddelelse.
Læs: To kommuner vil have sat gang i lufthavnsudvidelser
Forstår ikke kritikken
Hun fremhæver, at kommunen har i tre år arbejdet på, at få lov til at finansiere en udvidelse af lufthaven i Nuuk.
- Men Naalakersuisut sagde nej. Som medlem af Inatsisartuts trafikudvalg er Jens-Erik Kirkegaard udmærket klar over dette, siger Malene Lynge.
Jens-Erik Kirkegaard stillede også spørgsmålstegn ved de mange byggeplaner, som Asii Chemnitz Narup lovede i valgkampen i 2013.
- Og det vi ser her fire år efter er, at kommunen ikke har bygget én eneste bolig færdig, sagde Jens-Erik Kirkegaard.
Malene Lynge forstår ikke Jens-Erik Kirkegaards udtalelser.
Læs: Siorarsiorfik – en møgsag i valgkampen
Flere byggerier
- Han var medansvarlig, da man fjernede 170 millioner kroner, der var afsat i finanslov 2012, til renoveringsopgaver i Nuuk. Vi har aldrig set skyggen af de penge. Samtidig har vi bare skulle aflevere flere og flere i udligning. De 170 millioner kroner, skulle have være brugt til renovering af tre skoler her i Nuuk, påpeger Malene Lynge.
Hun nævner, at kommunen har indviet fem nye handicapinstitutioner herunder boenheder og træningstilbud og 12 plejehjemspladser.
- I 2017 kan vi til regnestykket tilføje seks aflastningspladser på alderdomshjemmet i Nuuk, to dagpladser i Tasiilaq, opstart af nyt alderdomshjem i Paamiut og 23 ungdomsboliger i Qinngorput, Nuuk.
- Og på trods af at Kommuneqarfik Sermersooq, gang på gang, må se sin kasse lænset til formål, der ligger udenfor Nuuk, er det også lykkedes os, at tage op mod 100 nye kommunale boliger i brug, siger Malene Lynge.
Og til sidst spørger hun:
- Så må jeg spørge Jens Erik Kirkegaard, hvad det Naalakkersuisut, han var medlem af, opnåede i sin tid - udover skandaler?