IA kræver orientering om besøg af Pompeos 'bulldog'

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg bør orienteres om besøget af en højtstående amerikansk delegation, mener Inuit Ataqatigiit

Offentliggjort

Besøget af en stor amerikanske delegation anført af nummer tre i det amerikanske udenrigsministerium, T. Ulrich Brechbühl i Nuuk kom som en stor overraskelse for store dele af det politiske liv i landet.

For selvom delegationen holdt møder med flere naalakkersuisut inklusive Kim Kielsen, så var politikerne i Inatsisartut ikke orienteret. Det får nu næstformanden i udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg, Mimi Karsen (IA) op af stolen.

- Vi skal vide hvad andre lande har i sinde at gøre i Grønland. Vi vil på det kraftigste kræve fra Naalakkersuisut, at de skal være årvågne overfor, hvad disse stormagter gør ved vores land, siger hun i en pressemeddelelse.

T. Ulrich Brechbühl beskrives i en artikel i Berlingske, som manden, der sørger for, at at Donald Trumps og udenrisminister Mike Pomppeas udenrigspolitik bliver ført ud i livet, og altså fungerer som en slags bulldog for det Hvide Hus.

Mimi Karlsen kræver, at politikerne i Inatsisartut bliver informeret om, hvad der foregår.

- Samtidig vil vi anmode om, at Naalakkersuisut informerer os via Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Hvis vi ikke gør dette, vil vi øge muligheden for at der sker ting som vi ikke er vidende om.

- Vi hilser andre lande velkommen, men vi skal altid vurdere på hvilke formål og konsekvenser deres besøg har for os, også i Inatsisartut.

Powered by Labrador CMS