IA: Demokraterne har ført zig-zag-kurs

Demokraterne har trukket sig fra samarbejdet med IA og borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, hvilket får IA-partigruppen til at tage til genmæle.

Offentliggjort

- I Inuit Ataqatigiit i kommunalbestyrelsen må vi konstatere, at Demokraterne åbenbart ikke formår at sidde i både Inatsisartut og kommunalbestyrelsen, til trods for, at de gennem alle årene i vores samarbejde har påstået, at de ikke har problemer med, at skille deres politiske arbejder i både kommunalbestyrelsen og Inatsisartut, skriver IA’s politiske ordfører i kommunalbestyrelsen Charlotte Ludvigsen.

Hun mener – set i bakspejlet – at Demokraternes valg ikke er overraskende.

- Vi har siden årsskiftet været vidne til demokraternes zig-zag kurs, skriver ordføreren.

Det er en gåde for IA, at Demokraterne stiller spørgsmål ved borgmesterens håndtering af Tasiilaq-sagen, ”specielt taget i betragtning, at de (demokraterne, red.) har været med til samtlige politiske drøftelser og beslutninger”.

Opbakning til Asii

IA bakker borgmester Asii Chemnitz Narup op, som Demokraterne har mistet tilliden til.

- Hvad, der er den reelle begrundelse for at stoppe samarbejdet med os, er uforståeligt. Måske viser det i virkeligheden, at demokraterne har svært ved at skille og skelne, hvad der er Inatsisartut og kommunale opgaver, skriver Charlotte Ludvigsen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS