I Pearys slædespor

I 2009 er det 100 året for, at den kendte amerikanske odpagelsesrejsende Robert Peary som den første stod på Nordpolen sammen med bl.a. Uutaaq fra Thule og Mathew Henson. Ole Jørgen Hammeken har planer om at markere 100-året og følge i Uutaqs og Robert Pearys slædespor.

– Der er tilsyneladende ingen, der vil fejre 100-året for »den første rigtige erobring« af Nordpolen, som amerikaneren Robert E. Peary og hans tro væbner Mathew Henson, og ikke mindst deres "slæde-kaptajn" Uutaaq og hans hundeslæde-team fra Uummannaq i Thule distrikt gennemførte i det tidlige forår 1909. De nåede Nordpolen den 6. april.

– Jeg mener, at Grønland skal markere 100-året, fastslår Ole Jørgen Hammeken. Vi er i hvert fald en gruppe "Uummannakkere", som er meget opsatte på at tage af sted. Det er meget erfarne slædekørere, som ekempelvis har kørt til Qaanaaq fra Uummannaq. Nogle af dem var også med på min "Global Warming Dogsledge Expedition" - hundeslædeekspeditionen fra Uummannaq over Indlandsisen til Ilulissat sidste år.

Det er kun et spørgsmål om, vi kan nå at indsamle 2 til 2,5 million kroner på så kort tid.

Til sammenligning brugte Robert Peary 50 million dollars i 1909 – men man kan selvfølgelig ikke lave sammenligninger på den måde, men alligevel?

– Jeg ved godt, jeg er sent ude, men det skyldes, at jeg meget sent fandt ud af, at der tilsyneladende ikke er nogen, der vil fejre 100 året for Pearys ekspedition, siger han.

Tror du ikke amerikanerne vil hjælpe – Explorers Club, National Geographic eller Discovery?

– Det er muligt, men jeg synes, det er vigtigt, at Grønland står bag projektet.

– Jeg er ikke i tvivl om, at Grønland på en spændende måde, bogstavelig talt og ikke mindst i overført betydning, kan vise flaget her på falderebet af IPY - det Internationale Polarår - og i relation til det kommende selvstyre, for slet ikke at nævne "kampen om Nordpolen"

– Det er umuligt for mig alene at stable projektet på benene. Derfor håber jeg, at der fra grønlandsk side vil være hjælp at hente - ikke mindst fra Hjemmestyrets side men også fra erhvervslivet.

– Alternativet er at alliere sig med amerikanerne, hvor jeg såmænd også har rigtig gode kontakter, men så bliver på deres præmisser, tilføjer han.