I 2033 vil al materiel og udstyr i Grønland nok være skiftet ud

I Arktisk Kommandos hovedkvarter foregår der militær planlægning og koordinering af operationer indenfor Arktisk Kommandos ansvarsområde. 

De har ansvaret for overvågning af farvandene omkring Grønland og Færøerne, herunder suverænitetshævdelse, de fører fiskeriinspektion, har en eftersøgnings- og redningstjeneste, de overvåger miljø og forurening og laver sø-opmåling.

Det er det vi som samfund kender, nemlig alle de opgaver som Arktisk Kommando løser for det grønlandske samfund og for Kongeriget.

Uro og geopolitiske spændinger

LÆS OGSÅ:

Vigtigt at Arktisk Kommando er tæt på de øvrige myndigheder

Men der er især i de senere år meget uro og krige som vi som menige i Grønland i dagligdagen nok ikke mærker så meget til, som eksempelvis i Europa og i Østen. 

Men de geopolitiske spændinger stiger også i takt med konsekvenserne af klimakrisen som eksempelvis fører til at indlandsisen, den arktiske permafrost og ishavet omkring Nordpolen smelter og bliver mere og mere tilgængelig. Dertil er der særlig interesse for Grønland og Arktis og som bliver ved med at tage til.

Det er også derfor, at behovet for at styrke Arktisk Kommando er så tiltrængt. Derfor er trusselshåndtering og beredskabet noget som optager politikere herhjemme og i Danmark meget. Men også at vi er begyndt at se andre landes militære isenkram, når forsvaret og allierede laver øvelser i Arktis.

I 2033 vil al materiel og udstyr nok være skiftet ud i Grønland

- Hvis jeg kikker frem til 2033, så tror jeg ikke at noget af det jeg har nu, som ikke vil være skiftet ud. Thetis-klassen og Knud-klassen, som har sejlet heroppe i mange år, vil være afløst af nye skibe, de fly vi bruger vil være afløst af andre flytyper. 

Derudover vil der være en række nye udstyr og kapaciteter, som alt i alt helt sikkert kommer til at sikre en langt bedre overvågning og mulighed for løsning af andre opgaver, eksempelvis opgaver for civilsamfundet.

Generalmajoren ser frem til at Arktisk Kommando får alle de moderne militære installationer og udstyr, men især de nye skibe, er han sikker på at de ud over at løse deres militære opgaver, også vil komme det grønlandske befolkning til gavn:

- Vi får helt klart bedre muligheder for at løse de civile opgaver vi har. De arktiske skibe vil stadig kunne bruges til dual-use. De skal bruges til isbrydning, forureningsbekæmpelse, eftersøgnings- og redningsopgaver. Men de skibe kommer bare med bedre sensorer, de kan sejle bedre, er mere sødygtige, de er nyere og mere funktionsdygtige. Jeg er helt sikker på at vi får en meget bedre opgaveløsning, selvfølgelig militært men ikke mindst også for civilsamfundet.

"Grønland er ikke særlig svært at forsvare - men at overvåge er en helt anden sag"

Chefen for Arktisk Kommando understreger at det efter hans mening ikke er særligt svært at forsvare Grønland:

- Jeg plejer at sige, at Grønland i virkeligheden ikke er særlig svær at forsvare, for der er meget få punkter, der vil være militære mål. Men til gengæld er det virkeligt svært at overvåge landet, søen og luften. Også der vil investeringerne helt klart komme til nytte:

- Der kommer meget mere overvågning fremover, og det vil helt klart betyde at al den overvågning på kysterne også vil være med til at øge den maritime sikkerhed, for der kommer maritim patruljefly, radardækning, både kystradarer og luftvarslingsradarer med droner og med satellit. Det kommer hele det grønlandske samfund til gode, for vi får en langt bedre overvågning, eksempelvis vil vi langt bedre vide hvor de civile skibstrafik og skibe der kommer udefra, er henne og hvad de laver.

Stor efterspørgsel på militære materiel, udstyr og installationer

Men alle de forbedringer kommer gradvis, da der ifølge chefen for Arktisk Kommando i disse år er meget stor efterspørgsel på militære materiel, udstyr og installationer.

- Der er en meget stor efterspørgsel på militær materiel i hele verden, køen for at købe militært er rigtig lang. Det jeg mener vi kommer til at prioritere først, det er nogle af de ting vi kan rykke på, på kortere sigt, det er jo at gå i gang med at bygge en kaj og komme i gang med at bygge et hovedkvarter og komme i gang med at bygge nogle af de installationer, der skal være, eksempelvis i Kangerlussuaq.

Men selvom der er meget lange køer til militære materiel, mener Søren Andersen at det er realistisk at al materiel og udstyr er skiftet ud i 2033.