Hvordan stoppes voldtægter?

Opgør med tabuer er nødvendigt, men der er stadig lang vej.

Anna Wangenheim, folketingskandidat for Demokraterne og medlem af Inatsisartut.
Offentliggjort

De følgende ord kommer fra Anna Wangenheim. De er rettet mod alle, de handler om at sige nej og stop og lytte til sin egen krop.

Om fortrængninger, om egne grænser og også om voldtægt.

Det skriver avisen AG.

- Jeg vil gerne rette en personlig henvendelse til alle parter: Det er OKAY at sige NEJ. Sig nej, og sig stop, hvis din krop reagerer ubehageligt. Din krop husker ubehagelige oplevelser. Din krop lyver ikke. Kroppen reagerer på trusler, baseret på tidligere erfaringer.

Anne Wangenheims opråb var del af et langt og usædvanligt ordførerindlæg, som hun forleden holdt i Inatsisartut i forbindelse med forslag til Inatsisartut-beslutning om at indføre en såkaldt samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i Grønland.

AG kontaktede hende efterfølgende for at spørge, hvorfor hun tror, at der anmeldes så mange seksualforbrydelser, og at tallet ikke ser ud til at falde?

- Dels er retten til egen krop, og respekten om egne grænser, efterhånden ved at være udbredt, og derved øges antallet af anmeldelser. Men det er også et udtryk for, at mange mennesker ikke forstår eller respekterer andre menneskers grænser – måske fordi de selv har været udsat for grænseoverskridende adfærd som barn, og normalitetsbegrebet derved er rykket, svarer hun.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS