Hjort havde syv kilo plastik i maven

En hjort er fundet død i Thailand med syv kilo plastikposer og andet skrald i maven.

En kvinde viser her noget af den plastik, som hjortens mavesæk var fyldt med.
Offentliggjort

Det oplyser en kilde fra myndighederne, som samtidig advarer om skrald, der flyder i landets vand- og skovarealer.

Det sydasiatiske land er en af verdens største forbrugere af plastik, da thailændere ifølge nyhedsbureauet AFP gennemsnitligt bruger op mod 3000 engangsplastikposer hvert år.

Plastposerne kan være til at pakke street food ind, til takeaway-kaffe eller til at bære indkøb fra supermarkeder.

Ifølge kilder fra myndighederne blev den tiårige hjort fundet død i en nationalpark i Nan-provinsen - omkring 630 kilometer nord fra hovedstaden Bangkok.

Obduktion

En obduktion har afsløret "plastikposer i maven, hvilket er en af årsagerne til dens død", fortæller Kriangsak Thanompun, der er chef for det beskyttede område i Khun Sathan National Park.

Poserne i hjorten indeholdt kaffegrums, indpakning til kopnudler, skrald, håndklæder og undertøj ifølge billeder fra nationalparken.

Flere store butikskæder har bebudet, at de stopper med at uddele engangsplastikposer.

Powered by Labrador CMS