Her er forskernes gode råd

Et nyt studie fra den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, viser, at træning af optimisme og taknemmelighed har en positiv effekt på vores fysiske helbred. 

Voksne forsøgsdeltagere fik lidt mindre betændelse i kroppen, når de deltog i positive psykologiske aktiviteter. 

Aktiviteterne skulle styrke dem og give flere gode følelser.

Maja Eilertsen har selv arbejdet som praktiserende læge og set mennesker i mange forskellige situationer og observeret livskvalitetens effekt på dem. Hun er førsteforfatter på det nye studie.

Hun synes, forskningen i livskvalitet og sundhed er spændende.

- Kan man gøre noget for at forbedre livskvaliteten, som også har effekt på den fysiske sundhed?

Det er blevet et centralt spørgsmål i Maja Eilertsens forskning. Hun fortæller, at mange års forskning viser, at kronisk stress skaber betændelse i kroppen.

- Deltagelse i aktiviteter, der fremmer livskvaliteten, ser derimod ud til at virke som en modgift og kan reducere betændelsen, forklarer hun.

Studiet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Applied Positive Psychology, bygger på data fra 25 andre studier med i alt over 1.600 personer fra forskellige dele af verden.

Hun forklarer sammenhængen mellem det mentale og det fysiske:

- Når vi er stressede, udskilles et hormon, der hedder kortisol. Det påvirker immunsystemet negativt og skaber betændelse.

- Denne betændelse er grundlaget for de fleste kroniske sygdomme, siger Maja Eilertsen.

Sådanne betændelsestilstande er uden symptomer.

I vintermørket er det særligt vigtigt at gøre noget for ikke at blive ramt af vinterdepression, siger hun.

- Vi har brug for dagslys for at fungere optimalt. Det er hårdt for krop og sind at komme igennem den mørke tid. Derfor er aktiviteter, der fremmer livskvaliteten, ekstra vigtige.

Aktiviteter, der styrker livskvaliteten, reducerer stress fra det, der tærer, og giver mere af det, der nærer, siger Maja Eilertsen. Men hvad kan vi helt konkret gøre?

Musik og natur

Maja Eilertsen peger på fem råd fra et andet forskningsprojekt, der handler om hverdagsglæde:

· Vær til stede i nuet.

· Vær fysisk aktiv.

· Fortsæt med at lære. Udvikl dig, opnå mestring og find noget, du kan engagere dig i.

· Knyt bånd. Sørg for at pleje sociale relationer, både nære og mere fjerne.

· Giv, bidrag, hjælp og støt. Ved at rette energien udad og bidrage til, at andre får det bedre, kan vi hjælpe os slev med at få det bedre.

- Det har dybe evolutionære rødder. Hvis vi for eksempel ikke føler, at vi hører til, bliver kroppens stressresponssystem aktiveret, siger Maja Eilertsen.

Og naturen er god medicin.

I de studier, som Maja Eilertsen og hendes kolleger hentede data fra, var der forslag til flere konkrete tiltag. 

Det kan for eksempel være taknemmelighedsøvelser eller at lytte til musik.

- Det er ikke ny viden. Men måske burde den i højere grad bruges i lægeklinikken?

Der er flere grunde til, at naturoplevelser gavner os, siger Helga Synnevåg Løvoll, som er professor ved Institut for idræt og friluftsliv på Høgskulen i Volda i Norge.

- En del forskning viser, at det at være i naturen, i kontakt med det grønne, påvirker os på mange måder, uden at vi gør noget aktivt.

Selv indendørs kan organiske materialer som træ påvirke os positivt, siger hun. Bare et vindue med udsigt til grønne omgivelser kan have en effekt.

- Det er i den allersidste, korte periode af menneskets historie, at vi har bevæget os mere mod et indeliv frem for at leve i naturen. Spørgsmålet er, om vi har formået at tilpasse os disse nye omgivelser, eller om vi rummer mere af urmennesket i os, end vi er bevidste om, siger Helga Synnevåg Løvoll.

- Dårligt vejr kan gøre det sværere at komme ud ad døren end normalt, siger Helga Synnevåg Løvoll.

Tåge, mudder og regn kan få os til at glemme, at vi egentlig godt kan lide at være ude i naturen, siger hun.

- Man tænker måske, at det er for besværligt at klæde sig på for at gå ud. Men hvilket tankesæt møder man det med? Det er noget, man kan træne, siger Helga Synnevåg Løvoll.

Tilbage til at træne optimismen, altså.

- Det handler om det enkle. Man skal lære at værdsætte opmærksomheden mod naturen, lægge mærke til fuglelivet og farverne. Og selv om det er gråt, er der altid stor variation og farver både på himlen og på jorden, siger Helga Synnevåg Løvoll.

Naturen kan hjælpe os med at sætte tingene i livet i perspektiv, siger hun.

- Det handler om at se, at man er helt grundlæggende forbundet med naturen i sin eksistens og i forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske. Et aktivt forhold til naturen gør, at man føler sig mere levende og hjemme.

- Man oplever et øget tilhørsforhold, siger Helga Synnevåg Løvoll.

Når det gælder vintermørket, mener hun, at vi bør omfavne det og bruge det til noget godt.

- Den mørke stemning inviterer til lidt mere indadskuende perspektiver. Det handler om at synkronisere sig lidt mere med årstiderne, siger Helga Synnevåg Løvoll.

Naturen er blevet medicin i Japan

Men vi har ofte brug for et lille skub for at komme i gang. Kan lægeklinikken være et sted at starte, hvis flere skal få øjnene op for naturen som medicin, sådan som Maja Eilertsen er inde på?

I Sydøstasien har man i mange år forsket i sammenhængen mellem naturkontakt, naturtilknytning og fysisk sundhed, fortæller Helga Synnevåg Løvoll.

- Viden fra denne forskning er nu integreret i den almindelige medicinske behandling i Japan, siger hun.

Samtidig understreger hun, at lægens ord ofte ikke er tilstrækkelige.

- Jeg mener, at naturguider og friluftsvejledere også bør inddrages i en sådan indsats, siger Helga Synnevåg Løvoll.

Hun påpeger, at mange, som allerede bruger naturen, måske ikke rigtig oplever den. Mange løber for eksempel gennem skoven med musik i ørerne.

Hun er selv uddannet naturguide i Norge og har desuden taget en videreuddannelse i Shinrin Yoku, som også kaldes 'skovbadning', at bade i skovens atmosfære. Her lærer man for eksempel at skærpe sanserne ude i naturen.

Helga Synnevåg Løvoll peger på en ny kinesisk oversigtsundersøgelse af Shinrin Yoku, som viser resultater, der minder om fundene i Folkehelseinstituttets studie: Deltagerne fik et fald i deres kortisolniveau, når de tilbragte tid i naturen på denne måde.

- Og lige til sidst: Tag selv initiativ til at invitere en ven med. Det gælder både børn og voksne. Så får naturoplevelserne også en social dimension.

©Forskning.no. Oversat til dansk af Stephanie Lammers-Clark.