Hellefisk i Uummannaq skal beskyttes
Biologiske undersøgelser viser, at størrelsen på hellefisk er faldende i forvaltningsområde Uummannaq. Derfor er der behov for at beskytte hellefisken, mener den lokale fisker- og fangerforening.
Naturinstituttets forskningsskib Sanna har i sommerens løb foretaget undersøgelser af blandt andet hellefiskenes størrelser omkring Uummannaq, Ukkusissat, Saattut, Illorsuit og Ikerasak.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Selvom fiskeundersøgelser viser, at forholdene i Uummannaq-området har været stabile i en lang periode, er størrelsen af hellefiskene begyndt at falde i området i de sidste fem til seks år, ligesom fangsterne er steget voldsomt i den periode. Hvis man bliver med at fiske lige så intensivt, som man gør nu i Uummannaq-området, vil man formentlig opleve, at hellefiskene bliver mindre i de kommende år. Det siger Rasmus Nygaard, som er biolog og forsker ved Afdeling for Fisk og Skalddyr på Grønlands Naturinstitut. Fisker- og fangerforeningen i Uummannaq mener ligeledes, at der bør igangsættes tiltag, der skal forhindre nedgang i hellefiskebestanden.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: