Hans Lyberth: Vi skal være mere synlige i Danmark

- Vi skal have god tid til at forberede selvstændighed, og befolkningen skal være med i den beslutning, siger Hans Lyberth, der er folketingskandidat for Atassut

Hans Lyberth, Atassut: - Vi skal hjemtage nye områder på grønlandske præmisser. Foto: privat
Offentliggjort

- Jeg er en ung, men også modent gut, som interesserer sig for Grønlands ve og vel, også når de små dagligdags ting ikke helt fungerer efter vores hoved. For det er jo det, man kan være med til at præge. Og det man præger, kan ende med at blomstre op til en synlighed, der kan styrke mange herhjemme i Grønland. Det siger Hans Lyberth, der er folketingskandidat for Atassut.

- Hvad for eksempel? - kunne man fristes til at spørge.

- Jo, der er mange ting at pege på. Det, jeg fokuserer meget på, er, at alle har ret til at have en mening om forholdene. I dag er det den fremtidige selvstændighed, der tegner billedet. Det er da også sådan det skal være.

- Men før vi når så langt, er der en vej, som vi bliver nødt til at komme igennem. Det er at forbedre kommunikationen med omverdenen og ikke mindst overfor danskerne, da mange danskere anser Grønland for at være meget langt væk fra deres dagligdag. Det kan man gøre ved at have mere synlighed i forhold til det, vi kender i dag. Og ikke mindst må vi stærkt overveje at deltage mere i de danske politiske debatter i Danmark og ikke kun i Folketinget. For hvornår vil vi ellers kunne blive hørt, når det drejer sig om vores hjemlige politiske ønsker, spørger Hans Lyberth.

- Vi skal hjemtage flere områder, og det skal ikke kun ske på danske vilkår, men så sandelig også på vores præmisser. Det er der, vi skal gøre os synlige. Men før vi kan gøre det, skal vi forud for disse debatter have vundet gehør. Det er også der, jeg vil gøre min indsats, i modsætning til vores siddende folketingsmedlemmer fra Grønland.

Kollegieværelser til studerende i Danmark

- Vi har i dag en højrefløjsregering, der indtil dato har imødekommet Grønlands ønsker om de forskellige forhold og i respekt for den Grønlandske befolkning. I Atassut ønsker vi dog ikke at blive en del af blokpolitikken. Så derfor vil jeg arbejde for at tilføre Folketinget en mere deltagende politik, og jeg vil ikke være bange for at deltage i en debat om danske indenrigspolitiske spørgsmål for at markere vores tilstedeværelse.

- Det skal her nævnes, at jeg vil arbejde for uddannelsespolitiske tiltag. I dag har vi gode muligheder for at uddanne os i Danmark. Problemet har dog været, at de tilrejsende grønlandske studerende mangler boliger – kollegieværelser i forbindelse med deres uddannelser i Danmark. Det skal vi se på, så alle grønlandske tilrejsende trygt kan tilmelde sig deres studier uden at have et så stort problem hængende over hovedet. Grønlands ungdom har i dag brug tre ord: Uddannelse, Uddannelse og atter Uddannelse.

Selvstændighed

- Der er naturligvis flere ting, jeg kunne nævne, men det, der også ligger mit hjerte nærmest, er, at den grønlandske befolkning selv skal beslutte, hvornår selvstændighed skal indføres. I dag er der nogle kandidater, der fremturer for meget med deres egne politiske overbevisninger, men glemmer den grønlandske befolknings reelle ønsker og behov. Tiden er nemlig sådan, at vi alle efterhånden ved, at vi skal have tid til at organisere os for at kunne imødegå de store omvæltninger, som vil afspejle vores dagligdag, når selvstændigheden bliver indført. For vi vil jo alle gerne have selvstændighed.

- De mange ting, som vi skal beslutte os for i fremtiden, vil være baseret på, at folket i Grønland bliver hørt, såvel som man skal have fundet en balance i forhold til den omgivende verden. Dér, ved jeg, at jeg har min styrke. Styrke til at kunne medvirke til debattere for vores alles bedste.

- Det vil jeg da gøre for at sikre, at vi i Grønland også bliver hørt, når vi mener, vi skal høres i forskellige emner som angår Grønland. Det kan jo ikke nytte noget der føres politik, som direkte eller indirekte kan få indflydelse på os i Grønland uden vi reagerer på det. Her tænker jeg specielt på de unge grønlandske studerende i Danmark.


Hans Lyberths baggrund

- Jeg er selv en far til en dejlig pige på et år. Jeg fik et donorhjerte 12. september 2007 for 4 år siden og har fået den ungdommelige vilje og styrke tilbage. Jeg er glad for tilværelsen. Derfor vil jeg være glad for at give noget tilbage. Jeg er meget interesseret i, at det skal gå os alle godt i Grønland, og at de vilkår, vi alle skal leve med, er til at have med at gøre.

- Jeg er 27 år, født i Sisimiut opvokset i Ilulissat, har boet i Nuuk siden 2005. Jeg nåede ikke at blive færdig med Politiskolen. Under uddannelsen fandt jeg ud af, at jeg havde et alvorligt hjerte sygdom, hvor jeg så 2 år senere fik hjertetransplantation.

- Jeg er forlovet med Connie S. Lynge, sammen har vi vores datter Neela på et år.

- Jeg er et meget frit menneske og mener at kunne se det gode hos andre. Derfor vil jeg kunne komme med en vinkel, som måske ikke er lige oppe at vende, men har sin råstyrke til at kunne blive afgørende.

- Det mener jeg da også at have vist med de forskellige tiltag, jeg har været med til at starte op. Jeg har fået mange positive tilkendegivelser, og jeg vil, hvis jeg blev valgt ind i Folketinget også være med til at præge forskellige politikker, der kommer for dagen dér.

- Jeg har viljen til at gøre tingene synlige og anderledes, men også vedkommende. Derfor kan vælgerne trygt stemme på mig – for dit og mit bedste, siger Hans Lyberth og ønsker alle et godt valg.

Powered by Labrador CMS