GUX-elever: Psykisk hjælp bør være mere synlig

Halvdelen af de adspurgte unge, som MIO har været i kontakt med mener, at muligheden for psykisk hjælp bør være mere synlig.

Samtidig viser tallene, at over en tredje del af de unge mener, at der skal være mere opsøgende arbejde for at hjælpe unge med psykiske problemer.

Det viser en rapport ” Psykisk hjælp – spørgeskemaundersøgelse om GUX Nuuk elevers holdninger til psykisk hjælp”.

Alvorlige problemstillinger

MIO har i samarbejde med GUX Nuuk elever adspurgt de unge selv, om hvorvidt de føler, de har nogen at henvende sig til, når de har det dårligt. 67 elever fra GUX Nuuk har besvaret MIO’s spørgeskema, oplyser børnerettighedsorganisationen i en pressemeddelelse.

Ifølge besvarelserne står unge med alvorlige problemstillinger:

• Selvmordsrelateret problemer
• Ubearbejdet sorg
• Voldtægt eller seksuelle krænkelser
• Angst
• Stress
• Vrede
• Hjemve

Disse problemstillinger og flere til, føler de unge, at de har brug for hjælp for at bearbejde.

- Det er forhold, vi bør tage alvorligt. Flere unge mennesker står med alvorlige problemer og ar på sjælen, som de har brug for hjælp til at komme igennem. Vi skal sikre os, at alle unge føler sig hørt og hjulpet, udtaler Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

Psykisk sundhed i fokus

MIO har sat fokus på børnenes og de unges psykiske helbred i deres arbejde.

I den forbindelse har organisationen lavet rapporten, der viser:

• At seks procent af de unge ikke har nogen at henvende sig til, når de har det dårligt
• 11 procent ved ikke, hvor de skal søge hjælp
• 22 procent af eleverne ikke føler, de får den nødvendige hjælp hos den gymnasiale rådgiver

MIO understreger at psykisk sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed, og at disse bør ses i sammenhæng med hinanden.

- Kommunerne og Selvstyret har et stort ansvar for at tilbyde og vise unge mennesker, hvor og hvordan de kan få den hjælp, de har ret til. Psykisk sundhed har en stor indflydelse på de unges udvikling og læring, men også på de unges generelle trivsel og derfor på, hvordan vi oplever og ser dem til hverdag og i fremtiden, siger Aviâja Egede Lynge.