Grønne biler til Grønland

ATV-ruten mellem Kangerlussuaq og Sisimiut åbner op for nye transportmuligheder og et samarbejde med en islandsk bilproducent.

En ombygget bil i Island, som Activity Iceland bruger til at køre turister ud i vildmarken med.
Offentliggjort

- Vi fik en opgave fra Magnús Jónsson, at vi meget gerne måtte prøve at udvikle et transportmiddel til den nye ATV-vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Det siger Ari Anórsson, som står udenfor kulturhuset i Keflavik på Island med en prototype af den bil, han skal bygge tre af, hvis han og samarbejdspartneren, islandskfødte Magnús Jónsson i Sisimiut, kan finde finansiering til projektet.

Det skriver avisen AG.

De skal finde 50 procent hos investorer, mens de sidste 50 procent forventes at blive bankfinansieret. Bilerne vil køre på metanol, altså træsprit, og dermed være grønne og ufarlige for naturen.

Naalakkersuisiut har allerede givet dispensation til at lade bilerne køre gennem vandspærrezonen i Sisimiut, som andre køretøjer for eksempel ikke må.

Du kan læse mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS