- Vi troede ikke på, at den åbnede, før helt til sidst
Mandag begyndte 125 elever i første klasse på Atuarfik Inussuk i Nuuk. Både elever, forældre og personalet på skolen var spændte – og lettede over, at skolen rent faktisk åbnede efter to års forsinkelse.
1. klasseselever møder for første gang deres nye på Atuarfik Inussuk.Foto: Oscar Scott Carl
Balloner, flag, sløjfespænder i håret og nystrøgede anorakker.
Mandag 17. august kunne personalet på Atuarfik Inussuk endelig byde i alt 964 elever velkommen til deres nye skole i Nuuk.
Annonce
Annonce
Annonce
Balloner, flag, sløjfespænder i håret og nystrøgede anorakker.
Mandag 17. august kunne personalet på Atuarfik Inussuk endelig byde i alt 964 elever velkommen til deres nye skole i Nuuk.
- Tikilluaritsi! lød det fra skolens leder og skoleinspektør, Dorthe Bidstrup, da hun klokken ni stod og bød velkommen foran skolens mest erfarende elever; anden til tiende klasserne.
Nogle af de ældre elever spiller fodbold ved siden af skolen.Foto: Oscar Scott Carl
De nye elever bevæger sig mod deres nye klasselokaler.Foto: Oscar Scott Carl
For byens allermindste og nyeste folkeskoleelever blev spændingen først udløst et par timer senere. Med mor, far eller aataa i hånden trådte de nye førsteklasser ind på skolens område lidt før klokken 11 til deres allerførste skoledag.
En festdag som de fleste, der har fulgt med i det skandaleramte skolebyggeri, nok har haft svært at tro på ville finde sted i den nye skolebygning.
Annonce
Atuarfik Inussuk skulle nemlig have åbnet i august 2024, men på grund af en manglende brandsikkerhedsgodkendelse, kunne det altså først ske i mandags – to år for sent.
- Et godt stykke ind i sommeren var vi stadig spændte på, om de kom til at åbne. Der gik rygter indtil helt til sidst, sagde Eva Sandborg, da AG fangede hende omme i skolegården mandag formiddag.
Her stod hun klar med sin datter, omringet af 125 andre elever, der skulle begynde i første klasse. For sin datters vedkommende var det dog nogle helt andre ting end byggesjusk og forsinkelser, der havde fyldt op til skolestart.
- Hun har været spændt på at møde de andre børn, som hun skal være sammen med, lød det fra hendes mor.
Rektor Dorthe Bidstrup bød velkommen til alle nye elever på Atuarfik Inussuk i skolegården.Foto: Oscar Scott Carl
Mange af de nye elever kunne genkende venner og veninder fra børnehaven.Foto: Oscar Scott Carl
En udfordrende og lang optakt
Det er ikke kun byens forældre, der har måtte gennemgå forskellige ender af følelsesspektret op til første skoledag i år.
- Vi har virkelig ventet på den her dag. Endelig, kom det fra en glad skoleinspektør, da AG talte med hende på skolen efter velkomsten.
Siden Dorthe Bidstrup tiltrådte som skoleinspektør 1. marts sidste år, har der været nok for hende at se til – for at sige det mildt.
- Det har været udfordrende. Sådan kort sagt.
Særligt udfordrende har det været at finde midlertidige undervisningslokaler, efter skolens to gamle byskoler – med under en måneds mellemrum – måtte dreje nøglen om sidste år og lukke bygningerne af på grund af skimmelsvamp.
En af de 83 lærere, der nu kan se frem til ikke at skulle køre til Café Tamu i Qinngorput eller et af de andre steder, hvor der er blevet afholdt undervisning det seneste år, er Ulla Von Staffeldt.
Hun er lærer i 1.C.
- Jeg har haft store forventninger til i dag. Det kan du tro. Vi skal have det sjovt, vi skal have det godt, sagde hun, mens hun stod sammen med nogle af sine kollegaer og overværede de mange nye elever.
To af skolens nyeste elever afprøver de nye ribber.Foto: Oscar Scott Carl
Familie, venner og to ud af de i alt fem nye 1. klasser samles i skolens aula.Foto: Oscar Scott Carl
Ulla Von Staffeldt var særligt oppe at køre over de splinternye faciliteter, som den nye bygning gemmer på.
Tager man på opdagelse i de labyrintagtige gange eller bestiger en af de nye trapper, kan man blandt andet finde seperate lokaler til de kreative fag og åbne arealer med bordfodbold og sofaer.
Hvordan har stemningen været op til åbningen?
- Den har været dejlig, svarede Ulla Von Staffeldt.
- Det var jo ikke så godt, mens den var lukket. Jeg troede først på det, da jeg kom ind på skolen. Nu er det virkelighed, ssagde hun og grinte.
Der var nationaldragter og tunusummioq i flæng.Foto: Oscar Scott Carl
Officiel fejring til oktober
Efter velkomsttalerne i skolegården fortsatte festlighederne indendørs, hvor de nyudklækkede førsteklasseselever blev kaldt op én efter én ny i den nye idrætshal og i aulaen ved hovedindgangen.
Nogen havde rullet dekorerede kager ind på rulleborde i kantinen, som børn og forældre – og familiemedlemmer, der var rejst langvejs fra – kunne nyde efter ceremonien.
Flere familier berettede desuden om et stramt eftermiddagsprogram med kaffemik i anledning af den store fejringsdag.
For AviajaHeüser, mor til Aviaana, skulle eftermiddagen dog bare bruges på en af byens restauranter.
- Hun ville ikke holde kaffemik. Så vi spiser ude i byen, sagdeAviajaHeüser.
Hun og datteren stod hånd i hånd inde i hallen og stirrede op i loftet.
- Det er meget spændende. Det er første gang, vi er herinde – vi har ikke engang været til rundvisning, fortalteAviajaHeüser, der, udover sin datter, også har to ældre børn på skolen.
Mange har ventet på denne dag i flere år. Flere elever, lærere og forældre var lettede over at Inussuk endelig åbnede.Foto: Oscar Scott Carl
Stolte familiemedlemmer tager billeder af de nye 1. klasseelever.Foto: Oscar Scott Carl
Troede du på, at børnene skulle starte her i dag og ikke i en af de andre lokaler i byen?
- Nej, faktisk ikke. Vi troede ikke på, at den åbnede, før helt til sidst, svarede hun.
Oppe fra scenen i hallen lød der pludselig stor jubel, da endnu en ny førsteklasse var blevet råbt op og samlet med deres klasselærer:
- 1, 2, 3. Hurra, hurra, hurraaaa!
Selvom undervisningen altså officielt er begyndt på Atuarfik Inussuk i Nuuk, finder skolens officielle åbning og indvielse først sted 1. oktober.
- Vi har besluttet, at den første skoledag, som alle har ventet to år på, skulle være i fokus i dag. Derfor bliver den officielle åbning først dér, fortalte skoleinspektør Dorthe Bidstrup i mandags.
En af de nye 1. klasseselever sidder klar til skolestart i aulaen.Foto: Oscar Scott Carl
Eva Sandborgs datter havde første skoledag. - Hun har været spændt på at møde de andre børn, som hun skal være sammen med, fortæller hun.Foto: Oscar Scott Carl
Ifølge hende har eleverne det seneste år modtaget undervisning på otte forskellige lokationer rundt i byen, så en dobbeltfejring må efterhånden også være på sin plads.
- Nu er der kun ét sted, og vi er samlet alle sammen, sagde hun og tilføjede så:
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.