Grønlandsk mand omkommet under en brand

En grønlandsk mand er omkommet i en brand i Korsør på Sjælland natten til søndag.

Offentliggjort

Det drejer sig formentlig om en 39-årig grønlandsk mand, der bor i Svenstrupgaard i Svenstrup, der er omkommet i en brand, der opstod natten til søndag. Vedkommende er flyttet til værelset, der nu er brændt ned, for en måned siden.

Det skriver nyhedshjemmesiden sn.dk.

Politiet er fortsat meget sparsomme med oplysninger - formentlig fordi den omkomne endnu ikke officielt er identificeret. Men lejeren til værelset er sikker på, at beboeren er omkommet, skriver sn.dk.

Syv værelser afspærret

En tekniker fra Retsmedicinsk Institut var på stedet søndag formiddag.

Branden blev forholdsvis hurtigt slukket, men i alt syv værelser er blevet afspærret efter den tragiske hændelse.

Powered by Labrador CMS