TJEK DIN SELVANGIVELSE

Grønlandsbanken laver alvorlig bommert for andet år i træk

Kunder med aktieudbytte i 2025 risikerer skattesmæk, hvis de ikke selv retter bankens fejl.

Grønlandsbanken har opgivet kundernes aktieudbytte to gange til Skattestyrelsen, som har overført fejlen til den fortrykte selvangivelse for indkomståret 2025.
Offentliggjort

Grønlandsbanken har for andet år i træk lavet en alvorlig bommert, som kan ende med et skattesmæk til en gruppe af bankens kunder. 

Grønlandsbanken har indberettet kundernes aktieudbytte i 2025 to gange til Skattestyrelsen. Fejlen går igen på den fortrykte selvangivelse, som Skattestyrelsen derefter sendte til borgerne i slutningen af marts.

Grønlandsbanken har for andet år i træk lavet en alvorlig bommert, som kan ende med et skattesmæk til en gruppe af bankens kunder. 

Grønlandsbanken har indberettet kundernes aktieudbytte i 2025 to gange til Skattestyrelsen. Fejlen går igen på den fortrykte selvangivelse, som Skattestyrelsen derefter sendte til borgerne i slutningen af marts.

Med et aktieudbytte, opført to gange, er den fortrykte indkomst højere end den reelle indkomst, og kunderne risikerer at skulle betale skat to gange af det samme aktieudbytte. 

Hverken Grønlandsbanken eller Skattestyrelsen kan ændre de forkerte oplysninger om aktieudbytte i de fortrykte selvangivelser, men opfordrer i stedet skatteborgerne til selv at rette tallet for deres aktieudbytte i selvangivelsen 2025. 

Det kan ske på Skattestyrelsens tast-selv løsning på www. aka.gl eller www. sullissivik.gl. 

Kunderne skal være opmærksom på selvangivelsens felt 33 (udbytte af udenlandske værdipapirer), hvor de skal sammenholde Skattestyrelsens fortrykte beløb med de opgørelser for aktieudbytte, som Grønlandsbanken har sendt til kunderne i løbet af 2025. 

Nogle kunder gemmer ikke post fra banken og myndighederne. Andre stoler på Skattestyrelsens fortrykte selvangivelse. 

– Hvis De er enig i indholdet af den fortrykte selvangivelse, behøver De ikke foretage Dem yderligere, skriver Skattestyrelsen i sin vejledning til selvangivelsen.

 Grønlandsbankens kunder, som ikke reagerer på de forkerte oplysninger om deres aktieudbytte, risikerer derfor en restskat, når Skattestyrelsen til august udsender slutopgørelsen for 2025. 

Aktieudbytte bliver beskattet som B-indkomst med 42 procent i Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Kommune Qeqertalik og 44 procent i Kommune Kujalleq og Avannaata Kommunia. 

– Vi beklager det besvær, som nogle kunder står med, men Grønlandsbanken kan ikke rette i borgernes personlige skatteoplysninger på selvangivelsen, siger Ellen Lerch Høj.

Samme fejl i to år 

Grønlandsbanken oplyser, at det er bankens depotforvalter, BEC Financial Technologies, som har indberettet det dobbelte aktieudbytte til Skattestyrelsen. 

– Grønlandsbanken har indberettet de korrekte data, men der er sket en teknisk fejl hos en af vore samarbejdspartnere, så aktieudbytte er blevet registreret to gange, siger forretningsudviklingsdirektør Ellen Lerch Høj til Sermitsiaq. 

Grønlandsbanken kender endnu ikke årsagen til den tekniske fejl bag den dobbelte indberetning af aktieudbytte, men det er præcis den samme fejl, som opstod for et år siden i forbindelse med den fortrykte selvangivelse for 2024. Allerede i slutningen af april 2025 gjorde banken første gang sine kunder opmærksomme på fejlen. 

Hvordan kan den opstå igen i år, når banken var opmærksom på fejlen sidste år? 

– Godt spørgsmål, men vi arbejder på at finde fejlen. Der er flere aktører involveret, og vi vil sammen arbejde på at finde årsagen. 

Hvordan har banken gjort sine kunder opmærksomme på fejlen? 

– De berørte kunder har allerede fået besked i netbank eller e-boks, og et mindre antal kunder, der ikke har netbank eller e-boks, vil modtage et fysisk brev. 

Hvor mange kunder drejer det sig om? 

– Det er et begrænset omfang af berørte kunder, og det vedrører udelukkende kunder, som har modtaget udbytte af værdipapirer. Disse kunder er blevet gjort opmærksom på at tjekke deres selvangivelse. 

Kan Grønlandsbanken hjælpe med rettelserne for de kunder, hvor banken har sendt forkerte oplysninger til Skattestyrelsen? 

– Det korte svar er nej. Vi beklager det besvær, som nogle kunder står med, men Grønlandsbanken kan ikke rette i borgernes personlige skatteoplysninger på selvangivelsen. 

Har banken kendskab til kunder, som betalte skat to gange af det samme aktieudbytte i 2025, fordi de ikke selv fik rettet fejlen? 

– Som i andre sager, hvor der kan være tale om for meget indbetalt skat, er der en proces for at kunne få genoptaget sin skattesag hos Skattestyrelsen. Vi mener, at der var en enkelt kunde sidste år, som havde brug for at benytte sig af denne mulighed.  

Kan banken garantere, at fejlen ikke sker i 2027 for tredje år i træk?

 – Vi forventer, at det ikke gentager sig, siger Ellen Lerch Høj. Bankivik har orden i sine tal. Bankivik er det andet af de to pengeinstitutter i Grønland. Bankivik har værdipapirdepot via Euronext Securities Copenhagen (VP) med systemunderstøttelse fra Netcompany Banking Services (NBS). 

AKTIER - EN FOLKESPORT I DANMARK

 I Danmark er investering i aktier blevet en folkesport på tværs af generationer, og det er ikke usædvanligt at se en aktie på konfirmandens gavebord. 

I Grønland er opsparing i almindelighed og aktieinvestering i særdeleshed mindre udbredt. 

Har Skattestyrelsen et tal på folk i Grønland, der har aktieudbytte som en del af deres indkomst? 

– Vi har ikke umiddelbart adgang til en statistik over antallet af modtagere af udbytte i 2025. Det betyder ikke, at der ikke kan udarbejdes en sådan statistik, men det forudsætter et større arbejde, som blandt andet vil involvere styrelsens IT-leverandør, fortæller Morten W. Selvejer fra Skattestyrelsen. 

Bankivik ønsker ikke at oplyse antallet af kunder i Grønland, som har et aktiedepot i banken.

 – Vi udleverer ikke denne type oplysning om vores kunder, siger bankens marketingschef Rúna Niclasardóttir Rasmussen.

 Grønlandsbankens forretningsudviklingsdirektør Ellen Lerch Høj siger, at det er et begrænset omfang af bankens kunder, som er berørt af fejlen med den dobbelte indberetning til Skattestyrelsen, fordi de får udbetalt aktieudbytte. kurt@sermitsiaq.gl

Har Bankivik begået samme fejl som Grønlandsbanken ved at indberette aktieudbytte i 2025 dobbelt til Skattestyrelsen? 

– Nej, Bankivik har indberettet aktieudbytte for 2025 efter forskrifterne. Det vil sige, at kundernes aktieudbytte er indberettet korrekt, og kunder i Bankivik kan derfor føle sig trygge ved, at myndighederne har fået rigtige og nøjagtige oplysninger, siger marketingschef Rúna Niclasardóttir Rasmussen til Sermitsiaq. 

Årsagen fortsat ukendt 

Skattestyrelsen har videreført de forkerte oplysninger fra Grønlandsbanken til den fortrykte selvangivelse. 

Har Skattestyrelsen mulighed for at rette Grønlandsbankens fejl?

 – På nuværende tidspunkt kender hverken Grønlandsbanken eller Skattestyrelsen den tekniske forklaring på, at nogle kunder har fået indberettet deres udbytte dobbelt til Skattestyrelsen, men vi samarbejder for at finde en forklaring og få rettet fejlen. Vi ved derfor ikke, om det er Grønlandsbanken, Skattestyrelsen eller en af vores IT-leverandører, der skal foretage nogle ændringer af deres indberetninger, siger Skattestyrelsens Morten W. Selvejer til Sermitsiaq.

 I mellemtiden opfordrer Skattestyrelsen de berørte kunder til selv at rette fejlen på deres selvangivelse. Det kan de blandt andet gøre ved at gå ind på www.aka.gl eller www.sullissivik.gl/minskat. 

– Hvis vi ikke når at rette tallene, vil vi i forbindelse med ligningen søge at tage højde for fejlen. Vi kan dog ikke love, at vi får alt med, inden slutopgørelsen bliver sendt ud i slutningen af august. Vi opfordrer derfor de berørte kunder til at være ekstra opmærksom på deres slutopgørelse, og finder de en fejl, bør de hurtigst muligt kontakte Skattestyrelsen for at få rettet opgørelsen, siger Morten W. Selvejer. 

Og husk: Selvangivelsen med det rigtige aktieudbytte skal indsendes til Skattestyrelsen senest 1. maj.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS