Grønlands svære balancegang i forhold til USA og Danmark

Den amerikanske præsident kunne med et fingerknips realisere sine drømme om at komme til at eje og kontrollere Grønland, hvis han ville.

For han gjorde det klart på et tidligt tidspunkt at han ikke ville tøve med at bruge militær magt, hvis det blev nødvendigt.

Men han brugte ikke militær magt, og i stedet nedtonede han sit krav om at få Grønland under USA, i hvert fald i massemedierne og ikke mindst på de sociale medier. Det skete efter massive grønlandske demonstrationer og budskaber om at verdenssamfundet og ikke mindst USA bør respektere Grønlands egen suverænitet.

Har han lyttet eller er han på vej med nye metoder for at få Grønland under USA?

Noget tyder på begge dele men især det sidste, fordi han i sin nye nationale sikkerhedsstrategi, som blev offentliggjort i slutningen af november, skriver at:

"Vi ønsker en halvkugle, der forbliver fri for fjendtlig udenlandsk indtrængen eller ejerskab af nøgleaktiver, og som støtter kritiske forsyningskæder; og vi ønsker at sikre vores fortsatte adgang til centrale strategiske lokationer (fremhævet af redaktionen). Med andre ord vil vi hævde og håndhæve en "Trump-følgesætning" til Monroe-doktrinen", lyder det blandt andet i den nye amerikanske sikkerhedspolitik.

Hvordan Monroe-doktrinen med en "Trump-følgesætning" kan påvirke forholdet til "vores største og vigtigste allierede", som både Grønland og Danmark hver især og sammen til hver tid kalder USA, er endnu for tidligt.

Samtidigt er der aktuelt nu to møder i Nuuk, der kan få afgørende betydning for forholdet mellem Grønland og USA men også mellem Kongeriget Danmark og USA.

Joint Committee

Mandag holdt det såkaldte Joint Committee, der blev stiftet i 2004 i forbindelse med Igaliku-mødet mellem daværende Naalakkersuisoq Josef Motzfeldt, den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller og USA's daværende udenrigsminister Colin Powell.

Følgende erklæring nåede Joint Committee fra dagens møde:

- Udvalgets formål er at styrke partnerskabet og videreføre det samarbejde, som senest er udmøntet i Den Fælles Handlingsplan for samarbejde mellem USA og Grønland til støtte for vores forståelse af Pituffik fra 2020. 

- På dette års møde genbekræftede vi vores engagement i et stærkt og fremadrettet forhold baseret på gensidig respekt og forankret i fælles interesser og praktisk samarbejde. 

- Vi drøftede prioriteter for det fortsatte samarbejde på områder af fælles interesse. USA og Grønland ser frem til at bygge videre på dette momentum i året der kommer, og til fortsat at styrke de bånd, der understøtter en sikker og fremgangsrig arktisk region, sådan lyder den officielle udmelding igennem udenrigsdepartementet.

Møde i Permanent Committee tirsdag

Tirsdag er der det mere formelle møde i Permanent Committee, som blev stiftet i 1991 mellem Grønland og Danmark samt USA. Her tales der om den amerikanske militære tilstedeværelse og der er tale om trepartssamarbejde med særligt fokus på USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.

Sermitsiaq arbejder på at indhente kommentar fra Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S) og den amerikanske ambassadør Ken Howery.