Grønlands største snemand færdig
Grønlands største snemand i Sisimiut er nu bygget færdig, det tog hele byen en weekend af lave snemanden
Snemanden i Sisimiut står højt og flot ved Kulturhuset Taseralik.
Det blev til et 16 meter langt halstørklæde, lavet af alle børneinstitutionerne i Sisimiut. Knud Rasmussen Højskoles elever lavede en kæmpe høj hat til snemanden som måler i alt otte meter. Grønlands største snemand blev færdig søndag den 28. marts.
Ikke nok med det så blev det også til Grønlands største forsamling af dansere, der sammen dansede "Jerusalema Dance".
I god afstand blev der danset "Jerusalema Dance", nogle på isen ved søen, nogle ved bilerne og nogle stod ved Kulturhuset Taseralik.
Projekt "Aalasa"
Udover at bygge snemand kunne folk, der havde lyst til at prøve kræfter med Inuit Games lege, også prøve det.
Arrangementet var i forbindelse med det landsdækkende ”Aalasa” projekt, hvor GIF har lavet en målsætning om at Grønland skal være verdens mest aktive land i 2030. Som den store finale dansede alle ”Jerusalema Dance”. Som er blevet et stort fænomen på de sociale medier i hele verden.
Den største snemand
Grønlands største snemand blev til en idé da Kulturhuset stod med en masse sne, som skulle bruges. Direktør for Kulturhuset Taseralik, Inger Eriksen, fortæller at meningen var at vise børn at der kan også kan tænkes stort, ikke kun noget der kan ses på youtube.
-Det er vigtigt at vise børn at der er en verden udenfor youtube og cyberspace, at uanset hvordan vejret er så kan man være ude. Alt for mange bruger tiden indendørs og her er en oplagt mulighed for at være ude og være sammen, siger Inger Eriksen.