Topmøde i Arktisk Råd
Grønland klar til møde i Arktisk Råd
Arktisk Råd samles fredag i Iqaluit i Nunavut. Her kan krisen i Ukraine fjerne fokus fra Arktis. Naalakkersuisut har fundet fokusområder
Mange vil sikkert huske den store ballade og kritik rettet mod daværende formand for Naalakkersuisut, da Aleqa Hammond, Siumut, i maj 2013 valgte at boykotte et møde i Arktisk Råd.
Fredag er der atter møde i Arktisk Råd. Denne gang foregår mødet i Nunavuts hovedstad, Iqaluit.
Og Grønland deltager med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv, arbejdsmarked og handel, Siumuts Vittus Qujaukitsoq.
De deltagende ministre skal tage stilling til Arktisk Råds prioriteter for de kommende to år under amerikansk formandskab, ligesom der skal ske en vurdering af det netop afgående canadiske formandskab og de initiativer, der var under landets formandskab.
Læs: Aleqa Hammond overrasket over boykot-kritik
Læs: Grønland er tilbage i Arktisk Råd
Naalakkersuisuts fokusområder
Til mødet overdrages formandskab fra Canada til USA, som skal være formand de næste to år. En ministererklæring samt den såkaldte Senior Arctic Officials-rapport bliver godkendt til mødet. De to dokumenter indeholder blandt andet arbejdsplaner for de næstkommende år.
De emner, som Naalakkersuisut vil have fokus på de kommende år, er blandt andet det marineområde, miljø, klimaændringer og 'mental sundhed', fremgår det af en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut.
Læs: Uffe Ellemann: Boykot må være en begynderfejl
Ifølge Ritzau kommer Rusland og Ukraine højt på dagsordenen, når udenrigsministre fra syv af de otte medlemsstater i Arktisk Råd fredag mødes med de permanente deltagere og observatører i Iqaluit i det nordøstlige Canada som afslutning på det canadiske formandskab.
- Canada vil benytte lejligheden på Arktisk Råds ministermøde til igen at rette en hård kritik mod Rusland for dets aggression mod Ukraine, lød det forleden fra Canadas miljøminister, Leona Aglukkaq, der har været formand for rådet de seneste to år.
Læs: Analyse: 'Sidste år Krim, i år Arktis'
Læs mere om mødet i Arktisk Råd i den nye udgave af Sermitsiaq