Grønland: Gratis vacciner til sårbare og ældre

Siden maj har sundhedsvæsenet i Grønland tilbudt ældre over 65 år og personer i risikogruppen en gratis pneumokokvaccine for at forebygge svære lungeinfektioner.

Offentliggjort

Grønland ruster sig fortsat til en eventuel voldsom smittespredning af coronavirus.

Siden sidste måned har sundhedscentre og regionshospitaler tilbudt gratis pneumokokvaccine til personer over 65 år og personer, der ligger i risikogruppen i forhold til covid-19. For bygdeboere kan der være mulighed for vaccine i forbindelse med en sundhedsfaglig kommer på bygdebesøg.

Pneumokokker er bakterier, der giver lungebetændelse, blodforgiftning og hjernehindebetændelse.

- Vaccinationen blev iværksat med henblik på at reducere antallet af sårbare patienter, som rammes af alvorlige infektionssygdomme, og dermed medvirke til at forhindre et overbelastet sundhedsvæses i tilfælde af et udbrud af Covid-19. Det er derfor vigtigt, at der er så stor tilslutning til vaccinationerne som muligt, oplyser landslægeembedet i et skriftligt svar.

Et tilsvarende initiativ i Danmark blev iværksat i april.

Landslægeembedet har tidligere udarbejdet oplysninger om, hvem der er i risikogruppe for at få en alvorlig sygdomsforløb med covid-19.

Powered by Labrador CMS