Grønland fængsler utroligt mange: Intet land i Vesteuropa er i nærheden

Der er 12 gange flere voldsanmeldelser i Grønland end på Færøerne. Mange kriminelle havner i anstalten, og der venter et barskt ophold. – Anstalterne er bastard-institutioner, siger ekspert.

Offentliggjort

Rigsfællesskabets to fængselsløse samfund er meget forskellige. Mens Grønland nærmest sender sine kriminelle borgere ind i anstalterne på samlebånd, er det færøske fangetal et af de laveste i verden.

Det viser en sammenligning af Grønland og Færøerne, skriver avisen AG.

– Færøerne har blot 21 indsatte blandt 100.000 indbyggere. Grønland har 225 indsatte. Et særdeles højt fangetal. Intet land i Vesteuropa kommer i nærheden af det grønlandske fangetal, påpeger den førende, akademiske ekspert i det grønlandske anstaltsvæsen, Annemette Nyborg Lauritsen, der er lektor på Ilisimatusarfik.

Flere årsager

Men hvorfor er det sådan?

Årsagerne kan være mange, herunder historiske, sociale og kulturelle. Hvis man spørger Annemette Nyborg Lauritsen indkredser hun svaret med disse bud:

– En del af forskellen kan muligvis forklares ved, at anmeldelses-hyppigheden er højere i Grønland end på Færøerne. I mindre sager ordner man måske selv konflikten på Færøerne. Når det er sagt, så er for eksempel drab uhyre sjældent på Færøerne, siger hun til AG.

Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS