Grindehvals-protest havner hos Dronningen

Birgitte Bardot og den yderliggående miljøorganisation Sea Sherpherd forsøger at få Dronning Margrethe til at stoppe Færøernes fangst af grindehvaler.

Foto: Kongehuset.dk
Offentliggjort

»Skam få Færøerne og Danmark for dette grusomme syn,« hedder det i et brev, som Dronning Margrethe kan se frem til at modtage, skriver Berlingske Tidende.

Afsenderen er den tidligere barmfagre filmstjerne Birgitte Bardot og den radikale miljøorgansation Sea Shepherd, som forsøger at stoppe fangsten af grindehvaler I Færøerne.

I brevet erklærer Birgitte Bardot og Sea Shepherd, at de vil »vidne i Europa-Parlamentet og advare dets medlemmer om, at dette barbari foregår med de danske myndigheders aktive beskyttelse«.

I forbindelse med den årlige fangst har Sea Shepherd desuden parkeret sit protestskib Golfo Azzuro i færøsk farvand.

Birgitte Bardot har tidligere gjort sig bemærket med sine protester over for Canadas sælfangst. Dronning Margrethe har også en gang før modtaget et brev fra Bardot. Dengang klagede Bardot over grønlændernes behandling af slædehunde.

Powered by Labrador CMS