Gravsten rejses i Itilleq til minde om Hans Enoksen

Hans Enoksen ville fredag være fyldt 70 år, og på dagen bliver der rejst en smuk gravsten på hans grav i hans fødeby Itilleq, oplyser Naleraq.

– Hans Enoksen var en stærk og vedholdende stemme for vores land, skriver Naleraq i anledning af dagen, hvor Hans Enoksen ville være fyldt 70 år.
Offentliggjort

Den markante og nu afdøde politiker Hans Enoksen ville i dag være fyldt 70 år. 

Partiet Naleraq, som Hans Enoksen var med til at stifte og var formand for i mange år, oplyser, at der på dagen sættes en smuk gravsten på hans grav i hans fødeby Itilleq.

– Dermed får Hans et varigt og værdigt minde på det sted, hvor hans liv begyndte, og hvor han nu hviler. 

– Hans Enoksen var en stærk og vedholdende stemme for vores land. Han stod fast i forsvaret for vores folk, vores sprog og kultur, vores bygder, yderdistrikter, fiskere og fangere – og for Grønlands ret til selv at forme sin fremtid, skriver Naleraq i en pressemeddelelse.

Partiet sender varme tanker til Hans Enoksens familie og til hele Itilleq i dagens anledning.

Hans Enoksen døde 69 år gammel i september sidste år. Han startede sin politiske karriere i netop sin fødebygd Itilleq ved Sisimiut, da han i 1987 blev medlem af bygdebestyrelsen.

Powered by Labrador CMS