Granit skal terrorsikre borgen
Nej, det er ikke en aprilsnar, til gengæld er det alvor
Et ejendommeligt syn møder forbipasserende på Christiansborg Slotsplads. Folketinget er nemlig ved at terrorsikre Christiansborg, og det sker blandt andet ved at opstille 85 bornholmske granitblokke i en 'jernring' rundt om Borgen.
Det skriver bt.dk
Stenene skal ligge som en halvring rundt om borgen og skal forhindre køretøjer i at komme tæt på Christiansborg.
Kai Vittrup, der er tidligere chefpolitiinspektør arbejder nu for Folketinget med at terrorsikrebygning.
Det er meningen, at stenene med tiden skal "finpudses" Endnu er det kun midlertidige sten, der beskytter Christiansborg. Når projektet er helt færdigt, vil det være specielt fremstillede, pudsede og mere dekorative granitblokke, som danner ring om Borgen.
I gennemsnit vejer de 85 granitblokke omkring to ton, og prisen for den bornholmske granit er 1.275 kr. pr. ton, oplyser Kai Vittrup til bt.dk