Forvaringsdømte: Rettigheder bliver undertrykt
AG har mødt fire grønlandske tidligere Herstedvesterfanger. De er skuffede over forholdene i den nye anstalt i Nuuk og mener samstemmende, at en række rettigheder bliver undertrykt
»Otte farlige Herstedvesterfanger er blevet overflyttet til Anstalten i Nuuk.«
Det er, hvad 42-årige Karl husker, at han hørte i radioavisen, da han sidste år blev overflyttet til landets første lukkede anstalt, Anstalten i Nuuk.
På det tidspunkt havde han afsonet seks år af sin tidsubestemte forvaringsdom fra 2013 i Herstedvester Fængslet i Danmark. Betegnelsen »farlig« passede dog mere på de indsatte, der allerede befandt sig i anstalten, mener han:
Voldsomt møde
- Dem, som vi mødte her, var langt mere aggressive end os. Det var lokale, som afsonede deres domme, og som opførte sig som psykopater. De skældte ud på vagterne med forskellige skældsord, indleder Karl, som er blevet dømt til forvaring på ubestemt tid for grov vold.
Det voldsomme møde med de indsatte kom bag på ham.
- Vi var overraskede. For mens vi selv var blevet vurderet som »farlige,« var dem, vi mødte, langt værre i deres sprogbrug.
Men hvordan er forholdene så nu?
- Det har ikke ændret sig, siger han.
Karl fortæller, at han valgte at tage imod tilbuddet fra Kriminalforsorgen om at blive overflyttet fra Herstedvester Fængslet til Anstalten i Nuuk, fordi han vil være tættere på sine aldrende forældre og resten af sin familie.
For høje forventninger
- De forklarede os, hvor smidige reglerne vil være her. At tilbuddene om misbrugsbehandling og dialog mod vold også ville være klar, når vi ankom. Og at alle betjente vil være uddannede. De sagde også, at vi, der er forvaringsdømte, hurtigere vil blive udsluset i samfundet, siger han.
Forventningerne var derfor høje. For høje, skulle det vise sig.
- Læs hele beretningen om de voldsomme oplevelser
- Læs Kriminalforsorgens forklaring
Få det og meget andet i AG - få digital adgang herunder: