Første halvdel af 2026 har budt på øget travlhed i den internationale flytrafik - i hvert fald i Nuuk.
Det viser Grønlands Statistiks opgørelse over flyrejsende på rutefly til udlandet.
Antallet af passagerer på rutefly fra januar til juni 2026 var således 49.160. Det er en stigning på 12,3 procent i forhold til året 2025, skriver Grønlands Statistik i en nylig opgørelse.
Nedenstående skema viser fordelingen af passagererne på lufthavne, og her springer det i øjnene, at det er lufthavnen i Nuuk, der står for størstedelen af passagervæksten, mens lufthavnen i Kulusuk kun i begrænset omfang bidrager til stigningen.
Lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nerlerit Inaat og Narsarsuaq har alle haft tilbagegang.
Annonce
I Narsarsuaq er antallet af internationale passagerer gået ned til nul. Det sidste danmarksfly lettede fra lufthavnen allerede i september sidste år, og der har siden kun været trafik på kortere distancer.
I Nuuk Lufthavn er antallet af udlandsrejsende dog steget betydeligt med 6.583 passagerer. Det svarer til en stigning på 17,5 procent i forhold til samme periode året før.
Tabel: Grønlands Statistik
Kigger man på de enkelte måneder, er det marts og juni, der tegner sig for de største passagerstigninger.