For utrætteligt arbejde igennem 40 år for personer med handicap, får Ane B. Jensen som den eneste NiiK-prisen i år.
Ane B. Jensen modtager pris for sit arbejde for personer med handicap.Fotograf: Oscar Scott Carl
Hanna HviidHannaHviidHanna HviidJournalist
Offentliggjort
I dag bliver NiiK-prisen uddelt under er arrangement i
forsamlingshuset i Nuuk.
Annonce
Prisen gives til personer, organisationer, private
virksomheder eller offentlige instanser for at anerkende bemærkelsesværdige
indsatser for at forbedre vilkårene for personer med handicap - og deres
pårørende.
I år går prisen til Ane B. Jensen, som er forstander på Najugaqarfik
Elisibannguaq, en døgninstitution for voksne psykisk udviklingshæmmede, der
ligger i Maniitsoq.
Forsamlingshuset i Nuuk er fyldt med tilskuere til prisoverrækkelsen på den internationale dag for personer med handicap.Fotograf: Oscar Scott Carl
Hun får prisen for sit arbejde med handicappede igennem 40
år med kæmpe hjerte, omsorg og styrke.
- Ikke mindst tak for at kæmpe for handicappedes værdighed -
og for at insistere på at værdighed og kærlighed, varme og humor bevares i
arbejdet, siger NiiK i begrundelsen for prisen.
Gør en kæmpe forskel
De fremhæver især, at hun har holdt ud i arbejdet meget
længere, end de fleste andre. Ifølge NiiK har det gjort en stor forskel for samfundet,
at hun blev og kæmpede i stedet for at forlade et felt med hårde arbejdsvilkår.
- Særligt tak, fordi du har så stort et hjerte, og udviser
så brændende styrke og dedikation for dine beboere. Vi i NiiK ved, hvor
bekymrede vi er, når vores børn, søskende, forældre eller familiemedlemmer er
anbragt. Nogle gange langt fra os. Så vores taksigelse med denne pris er
dybfølt, ærlig og bunder i, at vi ved, hvor vigtige mennesker som du er for os,
og vores elskede og nære med handicaps.
- Du skal vide, der er fældet en tåre eller to i NiiK ved
fortællingerne om din dedikation igennem årene. Det betyder så meget mere, end
du nogensinde vil kunne forstå, for så mange, at det er svært at tælle dem,
siger NiiK fortsat.
Hun er den eneste modtager af prisen i
år, fordi hun fortjener at stå med al æren.