Forslag: Katastrofe-konto skal hjælpe borgere der rammes af klimaforandringer
Der bør oprettes en særskilt konto på finansloven, som kan tages i brug, når borgere i deres erhverv rammes af katastrofelignende hændelser, der har relation til klimaforandringerne. Sådan lyder et forslag fra IA-politiker.
Temperaturen stiger hurtigere i Arktis end på resten af kloden, og det vil medføre klimaforandringer, der kan gå ud over fiskeri, fangst og landbrug her i landet.
Eksempelvis forventes der længere perioder med tørke, der kan ramme landbruget i Sydgrønland. Og så sent som i december kom der nødråb fra fiskere og fangere på kysten, der led som følge af sen og ustabil islægning, som betød, at de havde svært ved at tjene til dagen og vejen.
Medlem af Inatsisartut Agathe Fontain (IA) foreslår, at der oprettes en særskilt konto på finansloven, der kan tages i brug i disse situationer.
Kontoen skal bruges til at 'yde økonomisk hjælp til borgere, herunder fiskere, fangere og fåreholdere, som i udøvelsen af deres erhverv er akut ramt af katastrofelignende forhold, relateret til de globale klimaforandringer', står der i forslaget.
Nuværende ordninger for besværlige
Politikeren begrunder forslaget med, at de nuværende støtteordninger er besværlige:
- Hjælpeforanstaltninger for dem der er ramt af de globale klimaforandringer er besværlig. De normale ansøgninger om offentlig hjælp gennem kommunen kan ikke tildeles på grund af klimaforandringernes konsekvenser, da loven ikke tilpasset og derfor ikke kan benyttes, skriver Agathe Fontain om forslaget.
Hun foreslår, at Naalakkersuisut sammen med de berørte organisationer arbejder for at realisere en ordning, som man kan søge som følge af, at man midlertidig ikke kan udføre sit erhverv som følge af klimaforandringerne.
Opfordring: Sagen bør tages op med statsministeren
Politikeren kommer også med en opfordringen til formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), om at tage sagen op med statsministeren:
- Jeg mener også, at der ligger et medansvar fra verdens lande, som har skabt denne klimakrise, derfor opfordrer jeg formanden for Naalakkersuisut, om at drøfte eventuelle initiativer fra verdenslandene med statsministeren, sådan et samarbejde kan være med til at afbøde over for dem, der er ramt af klimakrisen, lyder opfordringen fra Fontain.
Mål fra Parisaftalen overskrides
Tidligere i denne uge blev en ny rapport fra FN's klimapanel offentliggjort. Den konkluderer, at målene for temperaturstigninger i Parisaftalen snart overskrides. Det siger professor i klimaforandringer og glaciologi og hovedforfatter i FN's Klimapanel Sebastian Mernild:
- Jeg hæfter mig ved, at vi har ramt 1,1 grader i temperaturstigning siden 1850. Gabet mod Paris-aftalens mål om 1,5 grader er nu blevet mindre, siger Sebastian Mernild til Ritzau.
Det forventes nu af FN's Klimapanel, at Paris-aftalens mål om en temperaturændring på 1,5 grader bliver overskredet i starten af 2030'erne.
Det forventes desuden, at aftalens øvre grænse på 2 grader rammes i slutningen af 2040'erne.
På den positive side ser man kurven for udledning af drivhusgasser flade ud. Det betyder, at mængden af udledning er steget langsommere i det seneste årti sammenlignet med årtiet før, skriver Ritzau.