Forslag: Containere til forbrænding af affald
Avannaata Kommunias borgmester Palle Jerimiassen ser gerne, at der kommer en løsning til dag- og natrenovationsproblemet i bygderne hurtigst muligt.
Avannaata Kommunia er bekendt med omfanget af problemet om dag- og natrenovationerne i Nordgrønland.
- Det gælder ikke kun for Aappilattoq. Jeg er bekendt med, at der er problemer med affaldshåndteringen i stort set alle bygder og nogle byer i Avannaata Kommunia, siger han Sermitsiaq.AG.
Sermitsiaq.AG har i denne uge skrevet om at borgerne i Aappilattoq ikke kan få bugt med dag- og natrenovationen i deres bygd. Fyldte affaldsposer og latrineposer bliver lagt udenfor husene og ved vejene. Den manglende håndtering giver problemer med lugt, men indbyggerne kan ikke gøre noget, da den eneste transportmulighed af affald er en lille trillebør.
Løsningsforslag
- Man bør huske, at vi er en kommune, hvor der er mange fangere med slædehunde. Derfor bør der være en kortsigtet og langsigtet løsning til affaldshåndteringen. Hvis det var muligt vil jeg gerne bruge containere, der er velegnet til affaldsforbrænding, siger Palle Jerimiassen.
Ifølge Palle Jerimiassen bliver containere brugt til affaldsforbrænding i små samfund i Canada. Han ser derfor gerne, at sådanne løsninger bliver indført i mindre bygder i Avannaata Kommunia, til kommunerne får de to affaldsforbrændinger, der skal håndtere al affaldet fra små steder.
Bygder og byer uden forbrændingsanlæg må ikke brænde affald, da Grønland skal følge EU’s emissioner i henhold til affaldshåndtering. Bygderne i Nordkommunen er nødsaget til at vente på den første skib, til at laste affaldet, så det kan håndteres og brændes i forbrændingsanlæggene. I vinterhalvåret er bygdeindbyggerne nødsaget til at samle skrald i store bunker, da skibe ikke kan anlægge bygderne, når der er havis. Der er havis i seks måneder om året.
Palle Jerimiassen mener, at Naalakkersuisut bør tænke i kortsigtede løsninger, i hvert fald indtil de to kommunale forbrændingsanlæg står klar til at modtage affald om fem til ti år.