Forskning i Arktis er ’hype’ og landets eksperter er blevet kimet ned af journalister

LÆS OGSÅ

Lektor undrer sig over Trump-udtalelser: Golden Dome-planer er i høj grad science fiction

”Eksperter advarer om mulige scenarier for Trumps overtagelse af Grønland: Vi skal være klar til at åbne ild”

”Thin ice: could the Greenland clash kill NATO?” 

”Klimawandel in Grönland - Katastrophe oder Chance?” 

Sådan lyder et udsnit af overskrifterne fra den seneste måneds journalistiske dækning af Grønland.

Et lille udsnit, vel og mærke.

For efterhånden findes der ikke det medie eller det sprog, som ikke på den ene eller anden måde har vendt, drejet og analyseret den udenrigs- og sikkerhedspolitiske krise, som Grønland havnede i ved årets begyndelse.

Jeppe Strandsbjerg er en af de eksperter, der har været med til at gøre verdenspressen og verdens befolkning klogere på sikkerhedspolitik i Arktis og Grønlands forhold til USA og Danmark.

- Der kommer lidt en fornemmelse af undtagelsestilstand. Lige nu blive mange ting skubbet væk og folk må vente lidt på en, fordi det her er vigtigere, siger han.

Jeppe Strandsbjerg, der er lektor og forsker – og ansat ved både Forsvarsakademiet og Nasiffik på Ilisimatusarfik – kunne nemt bruge alle sine vågne timer på at tale med journalister, hvis han sagde ja til alt.

I en periode fik han mellem ti og femten henvendelser fra medier og journalister om dagen.

- Det er lidt overvældende. Havde vi talt med dem alle sammen, havde vi haft rygende travlt, siger han.

Forskerkollegaen, politolog Maria Ackrén, har også fået mange henvendelser. Men mens hun sidste år stillede op til interviews, har hun valgt en anden tilgang i år og siger for det meste nej til at svare på spørgsmål.

- Det viser sig, det er lidt den samme strategi, som nogle af de andre forskere herfra har haft. På den måde er der ikke så mange herfra, der udtaler sig, siger hun.

- Man bliver berørt af det

LÆS OGSÅ

Trump: Lad os tale om Grønland om 20 dage

Sermitsiaq møder begge forskere i kantinen på Ilimmarfik. Her deltog de i slutningen af januar i et panel om den geopolitiske situation.

I panelet sad flere forskere fra Nasiffik, Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og holdt oplæg om alt fra missilforsvar til udenrigspolitik og svarede på publikums spørgsmål.

Den geopolitiske situation er i hastig forandring og udviklingen vækker bekymring, lød beskrivelsen af arrangementet.

Da den amerikanske præsident tilbage i december igen begyndte at vende blikket mod Grønland, var det omkring et års tid siden, at Jeppe Strandsbjerg var flyttet til Danmark med sin familie.

Han bruger dog fortsat en del tid på campus i Nuuk, og i år havde han planlagt at flyve til Grønland i slutningen af januar. Men så blev det 5. januar.

- Og så kørte det hele igen, siger han.

Med Trump-toget buldrende derudaf besluttede han at fremrykke sin rejse.

For udover en professionel interesse for den aktuelle udvikling i Arktis og Grønland i kraft af deres arbejde som forskere og undervisere, har ugernes begivenheder også påvirket både Jeppe Strandsbjerg og Maria Ackrén på et personligt plan.

- Det er jo ubehageligt, og man bliver lidt berørt af det. Samtidig så er der nogen diskussioner, som kører i alle mulige retninger, siger Jeppe Strandsbjerg.

Maria Ackrén var netop hjemvendt fra juleferie, da helvede brød løs, og for hende var det næsten ikke til at overskue at skulle igennem ”samme runde som sidste år”, som hun selv formulerer det.

- Jeg har ikke rigtig gidet at følge med i nyhederne. Jah, selvom jeg er forsker og helst skal følge med. Men når det bliver de der lange debatter og ’kampen om Grønland’ og alt det – det gør en lidt træt.

- Det er også derfor, at jeg denne gang har haft den tilgang, at jeg ikke gider at svare på spørgsmål, siger hun.

Jeppe Strandsbjergs strategi, når det kommer til den tid, han bruger på at snakke med journalister, har handlet om benhård prioritering.

- Man bruger meget tid på det, og i øjeblikket kan man godt nogle gange have fornemmelsen af, at man ikke får lavet noget som helst andet, siger han.

- Samtidig synes jeg også, det er vigtigt at udlægge historien. Så jeg har prioriteret større medier og internationale medier – eller folk, jeg kender.

Hvis man vender den om, er det ikke hele pointen med jeres forskning: at få den ud så bredt som muligt? 

- Jo, det kan man godt sige, svarer Jeppe Strandsbjerg.

- Men hvis journalisten ikke er velforberedt, eller jeg bare skal fylde en eller anden flade ud, giver det ikke nogen mening for mig at deltage.

Arktis er blevet 'hype'

Interessen fra alverdens TV-stationer og store internationale aviser har været noget, som man som Arktisforsker har skulle vænne sig til.

Sådan har Jeppe Strandsbjerg det i hvert fald.

- Når interessen er så massiv, som den er nu, så synes jeg, at man har skulle vænne sig til det, siger han og tilføjer:

- Også den store internationale presse.

Maria Ackrén nikker.

- Jeg tror aldrig, man vænner sig til det, siger hun.

Selvom det midt i travlheden og alvoren ved den udenrigspolitiske situation kan være svært at se lyspunkterne, så er der dog positive sider ved al den opmærksomhed, der er kommet på Grønland og Arktis.

- Der begynder at være stor efterspørgsel efter forskning i Arktis i forskellig grad og omfang, nævner Maria Ackrén.

Hun fremhæver, at Danmarks Frie Forskningsfond, der hvert år uddeler milliardbeløb til diverse forskningsprojekter, de seneste år specifikt har efterspurgt projekter med fokus på Arktis.

Sidste år uddelte fonden over 46,5 millioner kroner til i alt syv forskningsprojekter medfokus på ”aktuelle og langsigtede problemstillinger i Arktis”.

- Så det bliver jo lidt ’hype’ på den måde, at det er nemmere at søge midler nu, hvis man har nogle gode idéer eller projekter i gang, siger hun.

Derudover sidder Jeppe Strandsbjerg med en oplevelse af, at mange journalister og medier, som resultatet af sidste års fokus på Grønland, nu ved meget mere.

- Sidste år var det hele nyt og den internationale presse vidste ikke ret meget om Grønland, og man vidste heller ikke særlig meget om Trump, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, alle der beskæftiger sig med Arktis, havde en fornemmelse af, at man skulle uddanne eller oplyse journalisten.

Samme fornemmelse har han ikke haft i år – overhovedet, siger han.

- Nu ved især de danske medier ekstremt meget mere. Det er ikke altid, at vinklingen gør alle glade, men man har et meget bedre forståelse af, hvad Grønland er.