Forskere får millioner til at undersøge Indlandsisens 'svamp'

Det øverste lag af den grønlandske indlandsis består af komprimeret sne med utallige luftlommer, kaldet ’firn’. Firnlaget er en overgangszone mellem sne og is og kan være op til 100 meter tykt.

På grund af de mange luftlommer fungerer laget lidt som en enorm svamp, der opsuger en stor del af smeltevandet fra overfladen, hvorefter en del af det fryser til is igen. Omkring 90 procent af hele iskappen er dækket af dette firnlag, men det er ved at ændre sig i takt med stigningen i de arktiske temperaturer.

En forskergruppe har netop modtaget en bevilling på hele 98 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråds (ERC) ’Synergy Grant’. Midlerne gør det muligt for holdet at undersøge firn-iskappe-samspillet i dybden hen over de næste seks år.

Det skriver GEUS i en pressemeddelelse.

- Indlandsisens firndækkede areal krymper, og vi forventer, at firnen vil miste en stor del af sin nuværende evne til at tilbageholde smeltevand. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan hele iskappen vil reagere på dette, siger professor William Colgan fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som er en del af forskerholdet.

De vil blandt andet analysere iskappens hydrologi koblet til firnlaget, vandafledning under iskappen og alle faktorernes betydning for den overordnede gletsjerdynamik.

Havniveauet kan stige

Ifølge forskerholdet overvåges ændringerne i Indlandsisens firnlag ikke godt nok. De fleste tidligere firnstudier har primært fokuseret på de højeste områder af iskappen, hvor der kun er lidt smeltevand.

Andre studier har fokuseret på smeltezonen omkring iskappens rand. Mellem disse domæner ligger et meget stort område med firn, som forskerne ikke ved så meget om.

- FirnMelt er det første store projekt, der fokuserer på, hvordan dette intermediære område ændrer sig, og endnu vigtigere, hvordan dets ændringer vil påvirke hele iskappen, fortæller professor Horst Machguth fra University of Fribourg i Schweiz, som også er en del af forskergruppen.

Han forklarer, at da den stigende mængde smeltevand fra den indre del af iskappen potentielt kan nå Indlandsisens bund via smeltekanaler, kan det meget vel ændre hele det hydrologiske system, som er styrende for isens bevægelser. Det kan blandt andet ændre den hastighed, som isen bevæger sig med, forklarer han.

- Da ændringer i isens hastighed kan påvirke mængden af is, der udledes i havene, kan dette i sidste ende ændre Grønlands bidrag til havniveauet, siger han. Og ikke i en positiv retning.

En vigtig udfordring

Forskerholdet skal blandt andet indsamlenye målinger fra både fly- og satellit, etablere nye målestationer på tværs af hele isen, som jævnligt besøges ved hjælp af nye specialkøretøjer og lave nye fremskrivninger af Indlandsisen udvikling til år 2300 baseret på nye beregninger.

Alt dette vil gøre det muligt for teamet at producere den mest omfattende hydrologimodel til dato for Indlandsisen i Grønland.

- Det bliver en udfordring, men det er den udfordring, vi skal tackle, siger endnu et medlem af forskerholdet professor Angelika Humbert fra Alfred Wegener Instituttet Helmholtz Centre for Polar and Marine Research i Tyskland.

Hun tilføjer, at hun og kollegerne heldigvis får masser af hjælp til det store arbejde. Mindst 20 både senior- og ’early career’ forskere vil være beskæftiget frem til år 2031, mange af dem på fuld tid takket være bevillingen fra ERC.