Forskere bad forsøgsdeltagere om at stirre på bryster

Et nyligt publiceret studie har vakt stor opsigt på de sociale medier.

Studiet er nemlig baseret på 100 personer, som har siddet og kigget på forskellige typer bryster.

Forskerne målte, hvor forsøgsdeltagernes blik bevægede sig hen, for at kortlægge hvilke dele af brysterne, de var mest optagede af.

Både kvinder og mænd så længst på brystvorterne og den nedre del af brysterne, konkluderer forskerne i studiet.

Det skriver forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Formålet med undersøgelsen var at finde objektive kendetegn på tiltrækkende bryster, så kirurgerne kan udføre bedre brystoperationer.

Forskerne bad 50 mænd og 50 kvinder om at se på og vurdere dataanimerede billeder af 8 par bryster af forskellige størrelser og med forskellige grader af det, som på fagsprog kaldes ptose, hvilket i pressemeddelelsen bliver kaldt ‘sagging’ eller nedsynkning’ - altså hængebryster.

Læs mere på Videnskab.dk :Vikingegården ved Erritsø kan være grundlagt langt tidligere, end vi troede

Studiet er med til at opretholde forkerte forestillinger

Ved at måle, hvor forsøgsdeltagerne blik bevægede sig hen, fik forskerne et overblik over, hvilke dele af brysterne deltagerne så på, og hvor længe blikket hvilede på dette område.

Resultaterne afslørede, at selv om der var mindre forskelle på, hvor henholdsvis kvinder og mænd rettede blikket, var det hovedsaglig det samme område, som modtog størst opmærksomhed.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Plastic and Reconstructive Surgery.

De polske forskere mener, at målingerne er vigtige for deres fagfelt: Plastikkirurgi.

Studiets forfattere påpeger dog, at målingerne af forsøgsdeltagernes blik ikke nødvendigvis afslører, hvad deltagerne fandt tiltrækkende, men hvad der tiltrækker mest opmærksomhed.

Læs mere på Videnskab.dk: Alt om TRAPPIST-1: Planetsystemet med 7 planeter på størrelse med Jorden

Lars Grue er sociolog og forsker ved NOVA, OsloMet. I 2017 skrev han bogen 'Normalitet', hvor han gransker, hvad det vil sige at være blandt andet kropsligt normal.

I bogen fokuserer Lars Grue også på kosmetisk kirurgi. Da han skulle sætte sig ind i emnet, studerede han adskillige hjemmesider, for at se hvilke billeder kirurgerne valgte at lægge ud, og han læste også de opslag, som de publicerede.

- Den er med til at opretholde og bekræfte myter og forkerte forestillinger. Jeg har selv to små børnebørn, og jeg tænker, at der er én ting, som jeg ønsker at vaccinere dem imod, så er det denne meget mærkelige forestilling om, at kroppen ikke ændrer sig; at det er ideelt at se ud, som om man er 17, når man er 30, siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Han understreger dog, at han har respekt for rekonstruktiv brystkirurgi for kvinder, som har fået fjernet ét eller begge bryster som følge af kræft.