Ellen Schärfe: Selvstændighed er også for det enkelte menneske

Ellen Schärfe blev en af de mest overraskende opstillinger til folketingsvalget tirsdag 24. marts.

I 1998 blev hun valgt til Folketinget under navnet Ellen Kristensen og sad en enkelt periode til 2001. Senere har hun også heddet Christoffersen. Mens navnene er skiftet, er partiet dog forblevet det samme:

- Det vil altid være Atassut, forsikrer Ellen Schärfe.

Hvorfor er du vendt tilbage til aktiv politik nu?

- Jeg tror, hele den grønlandske befolkning har været stærkt påvirket af Donald Trumps ønske om at annektere Grønland og alle hans pludselige indfald. 

- Jeg er tilbage, fordi jeg ikke vil være bange. Jeg vil have indflydelse og arbejde for, at vi har en klar stemme i Folketinget, og vi får skabt trygge rammer for det grønlandske folk. Det gælder selvfølgelig også i forhold til andre problemer end de geopolitiske, siger Ellen Schärfe.

Mange andre politikere ville sige noget lignende. Så hvorfor skal man lige stemme på jer i Atassut? 

- Det skal være Atassut, fordi det er os, der står for Rigsfællesskabet. Det var jo selve grundlaget for, at vi blev stiftet som parti. Vi står for samhørigheden og kæmper samtidig for den enkelte borgers rettigheder. 

Sermitsiaq møder Atassut-kandidaten lige efter et vælgermøde i Nuuk, hvor hun sagde noget i retning af, at selvstændighed også var for det enkelte menneske. Vi beder hende uddybe den tanke.

- Det med at opbygge selvstændighed hos det enkelte menneske handler om at kende sig selv. Hvad er det for en historisk baggrund, du har, hvad er din nationale identitet? Og så handler det om at føle sig tryg og bevare sin integritet. Det er der, det hele starter. 

- Det hjælper ikke noget at snakke om, at Grønland skal være selvstændig, før vi er modne nok til at løfte opgaverne her i vores eget land, tilføjer Ellen Schärfe.

På tide med værnepligt?

Ellen Schärfes comeback er som sagt motiveret af verdens tilstand og Grønlands udsatte position, så vi sørger for at få vendt det sikkerhedspolitiske tema. 

- Vi er nødt til at blive inddraget i beslutningerne så meget som muligt på udenrigspolitik og forsvar. Det er utrolig vigtigt at holde fokus på lige nu, understreger hun.

Atassuts valgprogram nævner flere mulige tiltag, blandt andet værnepligt:

- Vi står med en generation af unge her i Grønland, som ikke har taget en uddannelse og måske er overladt lidt for meget til dem selv. En masse af dem bliver tabt meget tidligt. Værnepligt kunne være med til at skabe et fundament, få oplært noget disciplin og skabe interesse for at løfte et samfundsansvar, uddyber Ellen Schärfe.

Er du ved at lave forsvaret om til en social institution nu?

- Nej, for det er ikke den eneste grund. Det er lige så meget, fordi vi heller ikke bare vil kræve og kræve. Vi skal også give tilbage. Selvfølgelig skal vi tage et medansvar, når det handler om forsvarets tilstedeværelse her i Grønland og for NATO, som vi er en del af gennem Danmark. 

Samtidig har Atassut forståelse for dem, der har følt sig utrygge ved at se væsentlig mere militær i Nuuk og andre beboede steder på det seneste. 

- Du må huske, at i Grønland har vi ikke været vant til militærets tilstedeværelse. Hvis folk er utrygge ved, at soldater eller Arktisk Kommando er placeret her i Nuuk, så lad os se på, hvordan vi kan placere dem et mere klogt, strategisk sted. 

Men det kunne jo også være, de unge mennesker følte sig utrygge ved at blive værnepligtige? 

- Ja, det kunne da godt være … men altså, skal de så bare sidde på deres flade og forvente, at andre bærer dem gennem livet? Nej, du bliver nødt til som menneske også at tage ansvar for dit eget liv og samfund, siger Ellen Schärfe. 

For retssikkerhed og kulturarv 

En anden central pointe for Ellen Schärfe handler om retssikkerhed i hele kongeriget. Hun uddyber:

- Rigtig mange danske politikere gennem tiden har det, jeg vil kalde for en berøringsangst, når det kommer til Grønland og grønlandske indenrigsanliggender. 

 - Men som parlamentarikere har vi et ansvar for at sikre den enkelte borger og virksomheders retssikkerhed i hele kongeriget - vi er jo danske statsborgere. Derfor er det bydende nødvendigt, at den danske lov om retssikkerhed bliver taget op til drøftelse i Folketinget som noget af det første, siger Ellen Schärfe.

Retssikkerhedsloven er en lov, der fastsætter borgeres rettigheder og krav i mødet med det offentlige system som stat eller kommune. Sagen er, at det stadig er en dansk lov, der ikke gælder for Grønland. 

LÆS OGSÅ

Wangenheim: Grønland mister for mange borgere

Vi taler videre om, hvem der har det politiske ansvar for hvad i det efterhånden komplicerede forhold mellem Danmark og Grønland. Atassut vil gerne have statslig støtte til traditionel viden som trommedans og erhverv som konstruktion af slæder og qajakker.

Jeg er helt med på, at det er vigtigt at opretholde kulturarven, men burde det politiske ansvar for det ikke ligge hos Grønland selv?

- Naturligvis skal Grønland tage sin del af ansvaret for det. Men husk igen på historien, siger Ellen Schärfe og fortæller selv en historie: 

- Min far kom til Østgrønland i 60’erne som skolelærer og interesserede sig for musikkulturen. Han lavede en aftale med en lokal trommedanser til sin undervisning. Indtil en eller anden myndighed i Danmark fandt ud af, hvad der var gang i, og bad ham om at stoppe. 

- Pointen er, at mange af de her traditioner har været truet og presset historisk set. Derfor giver det god mening, at Rigsfællesskabet nu værner om de ting – netop som et fællesskab, siger Ellen Schärfe.