Forsker advarer om ekstreme vejrhændelser i Arktis
Det er en kendt sag, at Arktis er den region, der varmes hurtigst op. Det er i sig selv en alvorlig udvikling, men en anden foruroligende tendens er ekstreme vejrhændelser, som kan ændre økosystemer i alvorlig grad.
Ekstreme vejrhændelser kan true rensdyrenes fødegrundlag, lyder det advarende. Ekstremt vejr forekommer hyppigere og hyppigere i Arktis.
Foto: Sermitsiaq.AG arkiv
Nye studier viser, at Arktis er på
vej ind i en ny æra af bioklimatiske ekstremer, hvor hedebølge tørke, regn og
sne og pludseligt tøvejr om vinteren optræder oftere og over større områder.
I en fokusartikel fra professor
Torben R. Christensen fra Aarhus Universitet i tidsskriftet Science Advances
bliver der sat fokus på emnet, der kan få vidtrækkende konsekvenser i Arktisk
og dermed Grønland.
- Det
særlige ved ekstremhændelser er, at de kan skubbe organismer og økosystemer ud
over deres tålegrænser, bliver det fastslået i et ekstrakt med henvisning til fokusartiklen,
som Science Advance har offentliggjort.
Dyrenes føde truet
Som
eksempel nævnes det, at en enkelt vinterlig
pludselig regn på sne kan ”indkapsle dyrenes føde i is og føre til omfattende
dødelighed hos græssende dyr som moskusokser og rensdyr”.
- På samme måde kan kombinationen af hedebølger og tørke
udløse visneskader på buske, udtørring af jord og ændret kulstofudveksling
mellem jord, vegetation og atmosfære”, lyder det.
- Disse effekter kan opstå på dage eller uger, men påvirker
bestandene og økosystemernes funktion i årevis. Det udfordrer både biologisk
mangfoldighed, fødegrundlag for lokalsamfund og vores mulighed for at forudsige
fremtidige drivhusgasudslip fra Arktis.
Professor Torben R. Christensen henviser til, at vejrdata
over syv årtier peger på, at næsten en tredjedel af de arktiske landområder i
dag udsættes for visse former for ekstreme begivenheder, ”der stort set ikke
forekom i midten af det 20. århundrede”.
Scenarier skal udarbejdes
Han efterlyser derfor, at beslutningstagere og forvaltning indarbejder
scenarier, der tager højde for de stærke påvirkninger: fra infrastruktur og
beredskab til naturforvaltning og beskyttelse af sårbare arktiske samfund.
De ekstreme vejrhændelser i Arktis er ikke alene et problem
for de forskellige samfund i Arktis, bliver det påpeget.
- Vegetationstab reducerer optaget af CO₂, optøende permafrost kan frigive store mængder
drivhusgasser, og ændrede sneforhold påvirker Jordens refleksion af sollys.
Dermed kan arktiske ekstreme vejrhændelser fungere som forstærkende feedback på
den globale opvarmning, lyder den dystre forudsigelse.
Fokusartiklen kan i sin helhed læses her (på
engelsk).