Forsamlingshuset i flere etager

Det 50 år gamle forsamlingshus skal udvides med cafe og udlejningslokaler.

Nuuk Forsamlingshus skal fornyes og udvides i flere etager.
Offentliggjort

Da Teletårnet blev bygget i 2003, var der spekulationer i gang om at fjerne forsamlingshuset for at give plads til parkeringsplads. Det fik Forsamlingshusets bestyrelse til at spring op ad stolen.

- Forsamlingshuset bliver på sin plads, som det har gjort de sidste 50 år, kom det fra bestyrelsen, der i dag er gået i gang med at arbejde for at udvide huset.

- Vi har indset, at vi er nødt til at gøre noget for at fornye det gamle hus, så det følger med tiden, hvor det ene høje hus efter det andet bliver bygget i byen.

- Derfor er det vores plan, at vi udvider opad med flere etager, siger formand for Forsamlingshuset, Gunnar Petersen til Nuuk Ugeavis.

- Planer er dog stadig på tegnebordet. Vi ved derfor heller ikke helt præcis, hvornår vi går i gang med at udvide huset. Til gengæld er vi gået i gang med at samle penge til udvidelsen. Det gør vi ved at spille bingospil, fortsætter Gunnar Petersen.

Grønlandsk mad

Det er bestyrelsens håb, at borgerne kommer til at bruge forsamlingshuset mere end i dag.

Det kan blandt andet gøres ved at udvide det nuværende køkken, så der kan serveres grønlandsk mad, som er en mangelvare her i byen.

Det er ligeledes en stor mangelvare i byen med lokaler til foreninger. Derfor tænker forsamlingshusets bestyrelsen på at give foreninger mulighed for at leje sig ind i de mange lokaler, der bliver i det nye moderne forsamlingshus.

I dag har Ligkisteforeningen en bedemandsforretning i forsamlingshuset. Dermed er denne forening den eneste, der har lejet sig ind i forsamlingshuset i dag. I kælderen laver Gunnar Petersen ligkiste for Ligkisteforeningen, som kan købes af alle i byen.

Læs Nuuk Ugeavis....

Powered by Labrador CMS