Forfatning og økonomi kører hvert sit løb

– Grønland skal have et udkast til en forfatning klar til den dag, hvor befolkningen beslutter sig for at sætte den afsluttende proces mod selvstændighed i gang, siger Vittus Qujaukitsoq

Naalakkersuisuts medlem for finanser - og forfatning Vittus Qujaukitsoq byder den nye forfatningskommission velkommen, fra venstre rundt om bordet er det Per Rosing-Petersen, Doris J. Jakobsen, Kuupik Kleist, Vittus Qujaukitsoq, Bentiaraq Ottosen (som i dag er afløst af Panínguaq M. Kruse), og Anita Hoffer
Offentliggjort

Naalakkersuisuts medlem for finanser Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai, har udpeget nye medlemmer af Forfatningskommissionen, som fik en tumultarisk start efter Inatsisartuts beslutning 21. november 2016 om at igangsætte arbejdet med en grønlandsk forfatning.

Det skriver Sermitsiaq.

– Det politiske mål er, at Grønland og befolkningen skal tage så meget ansvar som muligt. Der stræbes efter, at Grønland i fremtiden bliver både økonomisk og politisk selvbåren for at give den grønlandske befolkning ret til at bestemme selv, siger Vittus Qujaukitsoq til Sermitsiaq.

Langt sejt træk

Selvstyreloven fra 2009 peger på 33 konkrete ansvarsområder, som selvstyret kan overtage fra staten, men også på vitale områder, som af hensynet til rigsfællesskabet og særlige bestemmelser i grundloven ikke kan overtages: Statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.

– Selvstændighed udspringer ikke af et ønske om at isolere os, men for at kunne være en del af verden på vores egne forudsætninger. Det er et langt sejt træk, og man må starte et sted. Det er i dag en kendsgerning, at grundloven har sine begrænsninger, fordi Grønland først som en selvstændig stat kan få det fulde ansvar for vitale områder, siger Vittus Qujaukitsoq.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS