Foreninger: Giv os rejsepenge

Røde Kors og Foreningen Grønlandske Børn mener, at det vil styrke arbejdet, hvis de frivillige for bedre muligheder for at mødes.

Fra sommerlejr organiseret af Foreningen Grønlandske Børn
Offentliggjort

Det styrker de frivillige organisationers arbejde, når de kan mødes. Men det er svært for dem, der befinder sig uden for Nuuk. Det skriver Foreningen Grønlandske Børn (FGB) og Kalaallit Røde Korsiat (KRK) i en fælles pressemeddelelse.

- Vi lærer rigtigt meget af at sparre med hinanden, af at dele idéer og erfaringer. Kontakten med andre frivillige, andre organisationer og andre afdelinger indenfor egne organisationer bruges i de frivillige organisationer til at styrke og udvikle vores organisation og det frivillige engagement, lyder det fra Nike Berthelsen sekretariatsleder i FGB og Christina Tønder Bell formand for KRK.

Pulje på finansloven

De to organisationer foreslår derfor, at der afsættes en penge til en rejsepulje på næste års finanslov.

- Som frivillige er vores tid gratis, men det er transporten ikke. Så transportudgifterne sætter begrænsninger på hvor ofte vi kan mødes. Men det at vi ikke mødes på tværs af afdelinger, af organisationer – på tværs af landet – sætter også nogle begrænsninger for hvor meget vi kan gøre for de udsatte borgere.

- For det sætter nogle begrænsninger på udviklingen og nye inputs fra andre afdelinger.

- Lige nu sker det meste af erfaringsudvekslingen dog via telefon, mail og Facebook. Men intet fungerer lige så stærkt som de fysiske møder. Hvor der er tid til at fordybe sig i samtaler, tid til at spørge ind og uddybe emnet.

På årets finanslov er der afsat penge til kunstneres rejser i forbindelse med for eksempel sportsarrangementer. De to organisationer foreslår en tilsvarende ordning for de frivillige organisationer.

Powered by Labrador CMS